Livet ude af balance. Godfrey Reggios ordløse hovedværk starter i Amerikas bjergkæder, der langsomt introduceres til den moderne vestlige civilisation. Menneskets indvirkning på Jorden sættes i relief i denne billedskønne og altopslugende dokumentar, hvor totaloplevelsen af billede og lyd er i hovedsædet. Filmen, der blev optaget over syv år, italesætter vores forhold til kloden på en måde, ord aldrig ville kunne.
Skuespilleren Leonardo DiCaprio har aldrig holdt sig tilbage i forhold til at diskutere globale problemer offentligt. Han benyttede blandt andet sin Oscar-tale fra "The Revenant" til at tale om global opvarmning. Se med her, når han igen sætter fokus på jordens klimaforandringer igennem denne dokumenter. Her besøger han Grønland, Kina og Indien, som allerede mærker jordens stigende temperatur.