Da den kedelige bankmand Arvid kommer til at slå en bankrøver ned med sin squash-ketsjer, bliver han dagens helt. Men han får også dårlig samvittighed. Derfor opsøger Arvid sin halvpsykopatiske bror for at få hjælp til at røve en pengetransport og forære byttet til bankrøveren og dennes kæreste.
En nylig enke opdager at hendes mand har efterladt hende i dyb gæld, og hun står til at miste alt. Med hjælp fra hendes gardner, begynder hun at dyrke lidt marijuana til videresalg, for at få hverdagen til at hænge sammen, hvad kan dog gå galt?
En efterstræbt lejemorder, en sur svigermor, en uheldig tandlæge og en pistolglad klinikassistent er blot nogle af de personer, der prøver at få hinanden placeret 9 fod under jorden i kampen om 10 millioner dollars.
Med den åleglatte Danny Ocean som primus motor genforenes elleve soldaterkammerater fra luftvåbnets 82. regiment. Deres plan er at lave bræk i Las Vegas' fem største kasinoer - på én nat. Alt går som smurt under det frække plyndringstogt, der er timet og tilrettelagt efter alle kunstens regler. Til gengæld får de elleve gentlemanslyngler et problem, når de skal slippe ud af byen med deres bytte.
Tre uheldige kidnappere sætter både liv og lemmer på spil, da de kidnapper babyen Bink og tror, at det er den sikre vej til hurtige penge. Godt nok har Binks forældre mange penge og godt nok vil Binks mor gøre alt for at få sin øjesten tilbage, men da Bink stikker af ud i storbyens mylder og udsætter sine kidnappere for det ene halsbrækkende stunt efter det andet, skal de være mere end heldige, hvis de skal slippe ud af situationen med livet i behold. En herlig, skingrende vanvittig komedie for hele familien og med stunts du aldrig har set før.
Roy McAvoy var engang en lovende golfspiller. Men siden er det gået ned ad bakke, og nu bor han i en campingvign og lever af at undervise i golf. Men så en dag tropper psykologen Molly Griswald (Rene Russo) op for at få golfundervisning. Det får Roy til at slå øjnene op, og han får nu lyst til at ændre sin faldefærdige tilværelse for at imponere Molly. Og er der en bedre måde at gøre et på end at vinde U.S. Open.
Det er nytårsaften og første dag på jobbet for en ensom piccolo, derskal forsøge at holde styr på de tolv gæster i det forfaldne Mon Signor Hotel i Los Angeles. Ikke nogen uoverkommelig opgave, vil du nok mene, men du har til gengæld heller ikke mødt de hér gæster endnu. Hvis Ted -for det hedder piccoloen- overlever denne nat, vil han takke sin skaber og få sig et nyt job.
Brian og Charlie arbejder for en gangster. Da chefen finder ud af, at de vil "forlade", sætter han dem i stand til at blive dræbt, efter at de hjælper med at berøve de lokale triader deres overskud fra narkohandel. B&C beslutter at stjæle pengene til sig selv, men da deres flugt ikke går efter planen, må de søge tilflugt på en nonners lærerskole.
Chucky er død, og det samme er hans kone, Tiffany, men deres afkom lever, så sønnen Glen er nu på vej til Hollywood, hvor en film om hans forældres psykopatiske seriemord bliver indspillet. Glen er på jagt efter sin familie, og i Hollywood lykkes det ham at genoplive Chucky og Tiffany, som melder deres ankomst med et brutalt hævntogt mod filmbyen. Men Glen er ikke glad. For Chucky og Tiffanys efterfølger har ikke arvet tørsten efter blod - endnu...