Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.

Filmen bygger på autentiske begivenheder og portrætterer en ung tysk teenagepiges tragiske liv i 70'ernes Berlin. Pigen, Christiane begynder at ryge canabis sammen med andre unge fra den lokale ungdomsklub, men inden længe er hun havnet i det hårde narkomiljø. Hun må skaffe penge til sit voksende misbrug som gadeprostitueret.

Beverly og Elliot Mantle er enæggede tvillinger, der begge arbejder som gynækologer. De er tæt forbundne og udgiver sig ofte for at være hinanden. Elliot, den dominerende og udfarende bror, forfører kvinder på Beverlys vegne. Da han indleder han en kinky affære med en patient, skuespillerinden Genevieve, begynder hans liv at gå op i limningen. Imens prøver Beverly at dække over ham.

'Eagle Eye' handler om en ung fyr, hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. En dag finder han ud af, at han er brik i planlægningen af et politisk snigmord. For at forhindre uskyldige menneskers død, bliver han nødt til at følge med strømmen. D.J. Caruso instruerer og stjerneskuddet Shia LaBeuf spiller hovedrollen i den højeksplosive thriller 'Eagle Eye', der er produceret af Steven Spielberg.

Elitesoldaterne Deunan, Briareos og Tereus kæmper for at bevare freden i by-nationen Olympus, indtil et snigangreb, foretaget af fanatikere, forvandler byen til en farefuld krigszone. I dette fantastiske eventyr, hvor mennesket står over for maskinerne i en kamp om overlevelse, kan man opleve revolutionerende computerskabt teknologi, forbløffende action og en fremragende historie.

Den 17-årige Shirley Lyner (Katherine Waterston) er ved at forberede sig på college og tjener lidt ekstra ved at være babysitter for kvarterets børnefamilier. Da en af forældrene - Michael, spillet af John Leguizamo - kører hende hjem en aften, stopper de op for at få en kop kaffe. Der er elektricitet i luften, de føler sig begge tiltrukket af den anden og pludselig går det galt. De kaster sig over hinanden og begynder at kysse. Det udvikler sig snart til en fast rutine. Shirley passer børnene mens Michael er ude med konen, og bagefter parkerer de et afsidesliggende sted og "hygger" sig. Michael kan ikke holde fingrene fra hende, og Shirley nyder de ekstra babysitter-penge, han betaler hende for at slippe af med sin skyld.

Den berømte kirurg Eugene Sands mister sin lægeautorisation efter at have udført en operation under påvirkning af amfetamin. Han lægger sit gamle liv bag sig og møder den kriminelle Raymond Blossom. Eugene indleder en ny lægekarriere – han behandler skudsår på kriminelle, som ikke vil havne på sygehuset.

Taylor Peters er manuskriptforfatter på en halvdårlig sitcom. Jobbet er ikke særlig tilfredsstillende, men det var det eneste, han kunne få efter en periode med alkohol- og narkomisbrug. Hans smukke og loyale kone har ikke forladt ham, men hun bliver bekymret, da hun får mistanke om, at han er begyndt at spille på heste igen. Da Taylor opdager, at hans 18-årige niece Amanda bor i Las Vegas og arbejder som prostitueret, rejser han, for at imponere sin kone, til Las Vegas for at forsøge at overtale sin niece til at gå i behandling. Men en rejse til syndens by er ikke just den bedste medicin for en spillegal alkoholiker...