Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Ex-piloten og krigsveteranen Ted Striker kæmper med et krigstraume, der har ledt til et alvorligt “drinking problem” – han forsøger konstant at indtage væske gennem alle andre ansigtsåbninger end munden. På et fly fra Los Angeles til Chicago forsøger han at vinde sin gamle flamme, stewardessen Elaine Dickinson, tilbage. En mission, der viser sig sværere end først antaget, da en stor del af flyets passagerer, samt det meste af besætningen, bliver syge af madforgiftning.

Nogle af verdens mest berømte detektiver inviteres til middag. Men når mord er på menuen, hvem klarer sig så igennem til desserten? I Neil Simons vanvittige mord/mysterie-parodi er de kulørte middagsgæster spillet af Peter Sellers, David Niven, Peter Falk, James Coco, Elsa Lanchester, Maggie Smith, Eileen Brennan, Nancy Walker, James Cromwell og Estelle Winwood, mens den kontroversielle forfatter Truman Capote ses som den excentriske millionær - og vært for en aften - Lionel Twain, og Sir Alec Guinness er uforglemmelig som husets blinde butler, Jamesir Bensonmum.

Swinging London i de glade tressere! Austin Powers er en notorisk skørtejæger, der ernærer sig som modefotograf. Men bag al den hippe mode og de vilde fester, skjuler han sin identitet som tophemmelig agent. Så da hans ærkefjende Dr. Evil lader sig fryse ned, melder Austin Powers sig til at gøre det samme for at vente på hans næste træk. 30 år senere bliver de optøet igen, og møder verden, der er totalt anderledes end den, de forlod. Dr. Evil stjæler atomvåben, og holder en hel verden i skak og truer med total udslettelse. Bare en person kan redde civilisationen fra den sikre undergang: Austin Powers! Og ved hjælp af den super-hotte babe, Vanessa Kensington, nærmer Austin Powers sig stille, men sikkert, Dr. Evils onde magtcentrum.

Tre kærestepar, det ene mere naivt og dumt end det andet, slæber bogstaveligt talt rundt på et "lig i lasten". Nemmere bliver det ikke, da en rablende gal blanding af Ghostface fra "Scream" og Ben Willis fra "I Know What You Did Last Summer" begynder at svinge kniven... Den hysteriske morsomme scene er sat til en af de bedste satirer, der nogensinde er lavet over den morsomme gysergenre. De grovkornede løjer, ustyrlige visuelle indfald og dumme vitser vil ingen ende tage... Den meget anmelderroste Scary Movie eller slet og rek "Skrækfilm" tager fra start til slut tykt pis på film som "Scream", "I Know What You Did Last Summer", "The Blair Witch Project", "The Sixth Sense" og "The Matrix". Seks dumme teenagere, deriblandt Jon Abrahams (Boiler Room, The Faculty) og Carmen Electra (Baywatch, Cheerleaders) forfølges af en gal seriemorder. Snart begynder både ligene og grinene at hobe sig op!

Den notoriske "Diaper Mafia" tager "Tromaville School for the Very Special" som gidsel, og kun The Toxic Avenger kan redde Tromaville. Men en voldsom eksplosion får uforudsete konsekvenser, da der bliver skabt en uigennemtrængelig "mur" mellem Tromaville og dens "spejlby" Amortville. Mens Toxie er fanget i Amortville, kommer Tromaville i hænderne på Toxies onde dobbeltgænger, "The Noxious Offender"

Mesterspionen Austin Powers er tilbage i kendt stil med udstående fortænder, lækre, pastelfarvede jakkesæt og en kvindetække, der får James Bond til at ligne en munk. Tilbage er også Powers dødsfjende Dr. Evil, der igen har udtænkt en skummel plan om at overtage verdensherredømmet - og sætte Powers ud af spilllet... Dr. Evil har opfundet en tidmaskine, og med den begiver han sig tilbage til 1969 og stjæler Austin Powers vidtberømte "mojo". Tilbage i nutiden opdager Powers hurtig konsekvensen - han bliver impotent. Sammen med den velproportionerede med agentinde Felicity Shagwell, tager han med den britiske efterretningstjenestes tidsmaskine også tilbage i tiden for at redde trådene ud. Imens pønser Dr. Evil dog på en ny plan: Han vil placere en kæmpe laserkanon på månen og med truslen fra den overtage verdensherredømmet.

Yearrhh! Han er bare SÅ meget tilbage! Det er nu tre lange år siden, at Austin Powers - den internationalt berygtede agent og superstud - har stået ansigt til ansigt med sin arvefjende, Dr. Evil, som han efter så meget besvær fik anbragt, hvor han hører hjemme - nemlig i landets mest sikre fængsel. Austin Powers nyder derfor tilværelsen. Han har endelig mødt den kvinde, han foretrækker vertikalt, snarere end horisontalt og står midt i skulle adles for sine tjenester for Imperiet.

Den tungsindige Cindy er færdig med college og har netop fået job som nyhedsvært på den lokale TV-station. I løbet af få dage kaldes hun bogstaveligt talt ud i marken, for at undersøge nogle mystiske korncirkler. Undervejs aflægger Cindy besøg hos Morpheus, der forklarer hende at hun er den udvalgte – The One. Den der skal hjælpe den amerikanske præsident med at afværge en altdominerende invasion af aliens.

Scary Movie 2, der er en uhyggelig fortsættelse af etteren, retter sit satriske blik mod klassikere som "Eksorcisten" og "Poltergejst" men også nyere film som "Hannibal", "Bag Facaden", "Ondskabens Hus", "Charlies Angels" og "mission Impossible 2" står for skud. Brødrene Wayans kaster sig også over den moderne popkultur, OBS-indslag, tv-medier og basketballreklamer. Filmen indledes med en parodi på "Eksorcisten" med James Woods i rollen som den bizarre præst, Fader McFeely, der skal befri den hovedsnurrende Megan for en dæmon. Derefter mødes brødrene Wayans med heltinden Cindy Campell, der nu er en lovende universitetsstuderende. En gal professor lokker hende og en gruppe eventyrlystne klassekammerater med på en weekendtur under foregivende af at skulle udføre et eksperiment. Efterhånden som den usædvanlige weekend skrider frem, finder den ene bizarre hændelse sted efter den anden.

Kan dine lattermuskler klare endnu en omgang Scary Movie? Lige som du troede det var sikkert, at begynde at se film igen… så viser Scary Movie 4 sit grimme ansigt, og giver os en skrupskør, uklippet og ucensureret version, der aldrig har været vist i biograferne. I denne fjerde og sidste del af den hæmningsløse trilogi, går det løs med stjerner som Anna Faris (Scary Movie 1, 2 & 3, Lost In Translation), Regina Hall (Scary Movie 1, 2 & 3) og Craig Bierko (Cinderella Man) i hovedrollerne, samt fantastiske gæstespil af Carmen Electra, Michael Madsen og Leslie Nielsen. Men The Grudge er ikke stærk nok, The Village er ikke sikker nok, og Saw er ikke skarp nok, til at undgå endnu en latterkrampe i det gode gys’ navn i Scary Movie 4!

Efter at Charlie Sheen dør, bliver hans tre børn fundet i en hytte langt ude i skoven. De vilde unger flytter ind hos Charlies bror, Dan, og dennes kæreste, Jody, i et hus fyldt med overvågningskameraer. Noget tyder på, at børnene hjemsøges af deres mor, som er besat af en dæmon. Imens kæmper Jody for at få hovedrollen i en ballet, mens Dan har problemer på sit arbejde i et genetikcenter for aber.