Den 14. april, 1912, kort før midnat, ramte skibet, der ikke kunne synke, Titanic, et isbjerg. På mindre end tre timer var det sunket til bunds på havet og havde taget 1500 ud af 2200 passagerer med sig. A Night to Remember skildrer skibets sidste timer i en uforglemmelig filmatisering af Walter Lords bog af samme navn.
Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.
I november 2008 foretager jihadister fra Pakistan en række dødbringende terrorangreb i Mumbai, Indiens største by. Luksushotellet Taj Mahal Palace Hotel er blandt terroristernes mål. Under det tre dage lange angreb finder gæster og ansatte fra mange forskellige lande, trosretninger og samfundslag sammen i en desperat kamp for overlevelse.
Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.
Audrey Tautou giver her en fantastisk stærk skildring af den legendariske modeskaber Coco Chanel. Hun kom fra et fattigt børnehjem i en fransk landsby og indtog de bonede gulve i Paris. Med en sprudlende kreativitet gav hun den som både varietésangerinde, syerske, samfundsrebel og modeskaber. Benoît Poelvoorde og Alessandro Nivola spiller de rige, elegante mænd, der var besat af den mystiske Coco Chanel, hvis stil og visioner var inspireret af mode og lidenskab. Hun gav den moderne kvinde en ny, udfordrende tøjstil og et helt nyt liv.
15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.
I slutningen af 60'erne bliver den amerikanske husmor Joy gravid. Hun bliver advaret om, at den sene graviditet kan være livsfarlig. Men hospitalsledelsen, som kun består af mænd, nægter at gøre en undtagelse fra den strenge antiabortlovgivning. Joy har ingen til at hjælpe sig - indtil hun falder over en undergrundsgruppe af kvinder, som risikerer alt for at give kvinder som Joy valgmuligheder.
Den sande historie om fem dage, der rystede verden! November 1999. Verdens ledere samles i Seattle til WTO's internationale topmøde. Politibetjenten gør klar til at beskytte sin by. Borgmesteren taler stolt til sine borgere. Og imens planlægger aktivistgrupper de værste gadeuroligheder, USA har set i over 30 år. Deres liv vil forandres for altid. Det samme vil vores!
Filmen er baseret på den sande historie om Donald Crowhurts katastrofale forsøg på at vinde solo-jordomsejlingen Golden Globe Race i 1968.
En excentrisk arving til en våbenfabrik, mener sig hjemsøgt af mennesker som er blevet dræbt af en Winchester riffel.
Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.