Psykologistuderende Evan Treborn har opdaget at han mentalt kan rejse tilbage i tiden og påvirke begivenhederne. Nu har han mulighed for at forhindre, at hans barndomskæreste bliver udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slår hans elskede hund ihjel og at rørbomben, der eksploderer i en postkasse, slår en mor og hendes lille baby ihjel. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse for at gøre 'en ting godt, påvirker det andre ting i rystende grad...

Der er fem år siden Charlie mistede sin familie i terrorangrebet 9/11, og Charlie er stadig ikke kommet sig. En dag møder han sin gamle værelseskammerat Alen. De to mænd genoptager deres gamle venskab, og selvom deres livssituationer på overfladen er helt forskellige, så har de begge stærkt brug for en at snakke med.

Mickey og Mallory elsker ekstrem vold. Mand, kvinde, stor, lille, hvid eller sort, de to elskende gør ingen smålig forskel, mens de meget håndfast slår deres navne fast som mediehelte og massemordere. Da parret bliver fanget, bringer journalisten Gale et live-interview fra fængslet, det bliver startskuddet til et gigantisk fangeoprør.

Grace og hendes prisvindende hest Pilgrim er begge fysisk og psykisk mærket efter en voldsom ride ulykke. Graces mor Annie oplever, at hendes datters liv er umiskendeligt forbundet til hestens. Efter lang tids søgen lykkes det Annie at finde Tom, en "hestehvisker" med et unikt talent for at helbrede forstyrrede heste. Alt imens Tom arbejder hårdt for at få genopbygget alle de liv, der er faldet fra hinanden på grund af ulykken, blomstrer kærligheden imellem den blide hestehvisker, og den nu knapt så stærke Annie.