Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Om koncentrationslejrene i nazitidens Tyskland hvor farvebilleder af den i dag delvist raserede og overgroede lejr Auschwitz-Birkenau er klippet sammen med sort-hvide arkivbilleder af torturerede og udmarvede fanger, som engang levede på stedet.

Selv om Stanley Kramers stort anlagte drama om de allieredes retsopgør med nazisternes ledere efter Anden Verdenskrig synes at høre en fjern fortid til, så er filmen ikke mindre dramatisk eller spændende af den grund. Og så er den tilmed utrolig velspillet. Især af Maximilian Schell og Richard Widmark som processens forsvarer og anklager, men også af Burt Lancaster, der får et menneske ud af sin rolle som en dybt medansvarlig, men angrende medløber.