Vi følger Selma, en ung tjekkoslovakisk enlig mor, der er emigreret til Washington, USA. Langsomt er hun ved at blive blind, og selv om denne kendsgerning har en hård, sørgmodig virkning på os som tilskuere, synes Selma at være upåvirket. For at spare penge op til en operation, der skal forhindre sønnen, som har arvet hendes øjensygdom, i at lide samme skæbne som hende selv, arbejder hun som fabriksarbejder. Den sidste lidenskab, hun har tilbage i en verden, der er ved at syne væk fra hende, er musik og dans, så når virkeligheden synes for trist og grå og til tider decideret ond, flygter hun ind i en musical, der udspiller sig i hendes inderste hjerte.

Politimanden John McClane's kone er ikke henrykt, da hendes mand gatecrasher firmaets julefrokost. Men snart får Holly og hendes kolleger brug for den handlekraftige strømers hjælp. Der er nemlig andre ubudne gæster i bygningen. En gruppe terrorister tager alle de festende som gidsler - og nu er det kun McClane, der kan bremse de sværtbevæbnede banditter.

Ved en tilfældighed finder de to brødre Hank og Jacob og deres ven Lou et nedstyrtet fly i det øde Michigan. I flyet ligger en død pilot og fire millioner dollars i kontanter? De tre beslutter at beholde pengene og aftaler, ikke at bruge dem, før tingene falder til ro. Men det gør tingene slet ikke!. Samtidig begynder de tre at mistænke hinanden for ikke at kunne holde tæt. Nettet strammes om dem. Et net af løgne, forræderi og mord!. En åndeløs spændende historie om tre mænds grådighed baseret på Scott B. Smiths bestseller.

Elitesoldaten Deunan Knute tager til den utopiske by Olympus. Olympus er den perfekte by hvor mennesker og Biorider lever i fuld harmoni med hinanden og hvor menneskenes ondskab er forsvundet. Men byen trues af terrorister. Menneskelige terrorister. Deunan er den perfekte og inkarnerede elitesoldat. Hende og hendes eks-partner Briaros' opgave er at få Olympus' livsvigtige serum: Applessed fra terroristerne. Men hvem har egentlig retten til det - terroristerne eller byen?

Gangsteren Michael Lynch er en folkets helt i Dublin. Han stjæler fra de rige og lever med de fattige. Konstant udfordrer han myndighederne og udtænker geniale kup. Men efterhånden som Michael går fra den ene succes til den anden, er det ikke længere pengene, der driver ham, men alene adrenalinet. Michael begår derfor en stor fejl og snart strammes grebet om ham. en fælde er lagt. Men i sidste øjeblik når Michael at udtænke endnu en genial plan...

En ung pige, anklager pludseligt sin far for at have seksuelt misbrugt hende. Faren husker intet, så en efterforsker begynder at grave i sagen, der viser sig at være langt mere kompleks end forventet.

FBI-agent Jake Malloy har slået sig på flasken efter at have været vidne til en brutal forbrydelse, og han bliver derfor indlagt på en afvænningsklinik for politibetjente. Her kan patienterne hverken gemme sig bag masker, politiskilt eller våben, men må sætte flasken på hylden og se fremtiden i øjnene. Men det terapeutiske tilflugtssted bliver til et mareridtsagtigt fængsel, da en voldsom snestorm afskærer klinikken fra kommunikation med verden udenfor. Flere patienter bliver fundet døde under mystiske omstændigheder, og det bliver snart klart for enhver, at der er en morder iblandt dem.