Verdens vejr synes at have ændret sig dramatisk med voldsomme storme overalt, og vulkaner, der længe har slumret, går pludselig i udbrud. Ingen ved helt, hvad der sker eller hvorfor. Men da den amerikanske efterretningschef Cramden mister endnu et hold agenter, ser det ud til at der kun er én mand som kan løse problemet: Derek Flint. Tidligere superspion, ufattelig rig og den ultimative kvindebedårer.
Familien Knable er en helt almindelig gennemsnits-tv familie. Det vil sige, at hver person i familien ser cirka 6 timers tv hver dag. Problemet er bare at at hele familiens kvote bliver brugt af far-Roy. Han spenderer stort set hele sit liv foran flimmerskærmen og ingen kan komme i kontakt med ham når fjernsynet er tændt. Lige på nær den underlige mand, der en dag ringer på og tilbyder Roy en gigantisk parabol-antenne med tilgang til 666 nye kanaler - gratis. Roy er ekstatisk, lige indtil den store parabol suger ham og hans kone Helen, ind i Djævlens egen tv station. Roy og Helen skal nu overleve 24 timer med en helvedes barsk program-flade.
Den tilbagelænede hemmelige agent og charmøren Matt Helm, hentes tilbage til den hemmelige tjeneste for at klare ærterne, da en mystisk kinesisk skurk stjæler nogle missiler.
Du bydes velkommen til fremtidens busrejse, der foregår ombord på den gigantiske, megalange, 2-delte, 2-dækker ATOMDREVNE bus Cyclops! Bussens jomfrurejse skal vise sig at blive en højdramatisk tur, hvor alt hvad der kan gå galt, går galt, og hvor alt hvad der ikke kan gå galt, også går galt. Det er alt for galt!
Beavis & Butthead er velopdragne søndagsskole-elever, South Park en flok visne spejderdrenge og Team America, aner ikke en skid om at sparke røv. Men det her... det er the real thing! Beklager venner. Vi er fucked. Et alt for stort stykke sten har sat kurs mod vores hjørne af Mælkevejen og vil i løbet af få dage klaske lige op i røven (det var ordet igen) på os. Armageddon. End of Days. Slut prut finale. For at redde føromtalte røv sender mennesket de bedste, vi har. Desværre er de bedste ikke ret gode! Øh... rockbandet Mötley Crüe med bad boy Tommy Lee i spidsen er for resten også blevet rodet ind i handlingen. Sygt!