Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!
Roy Munson havde engang en lysende fremtid for sig som professionel bowling-spiller. Men den slimede Ernie McCracken ødelagde det hele ved at få nogen til at stoppe Munsons hånd ind i en bowlingkugle-returneringsmaskine... Nu 20 år senere går det ikke så godt for Munson. Herregud, det er svært nok at få arbejde, selv om man har to hænder! Men så møder han Ishmael, en Amish, der drømmer om at nå til tops i bowlingverdenen, og Munson ser pludselig en smutvej tilbage til livet i overhalings-banen. Hvis han nu hjælper Ishmael til tops og selv scorer kassen på vejen… Men så dukker et spøgelse fra fortiden op i hele dets usympatiske, hentehårs-kronede selvtil-strækkelighed. Ernie McCracken…
Terkel går i 6.a. Han har det ikke nemt. Hans psykopatiske onkel Stewart har lige har tæsket klassens rødder Sten og Saki. Og hvad kan man så gøre for at komme ind i varmen igen? Man mobber da selvfølgelig klassens grimme pige, Fede Dorit. Men hvem kunne vide, at hun ville hoppe ud af vinduet? At man ville begynde at få dødstrusler? Og at ingenting er, som det ser ud til at være? Ikke Terkel i hvert fald.
Se Disneys dobbelt Oscar©-nominerede* Klassiker om Peter og Dragen. Et musikalsk eventyr med masser af gode grin, hvor tegnede figurer og rigtige skuespillere forenes i en varm fortælling om venskab. Den forældreløse dreng Peter har kun ‚n rigtig ven, nemlig den frække men rare drage Elliot, der kan gøre sig usynlig når det behøves. Da Peter en dag stikker af fra sine onde plejeforældre, tager Elliot selvfølgelig med. Efter et forvirrende besøg i byen Passamaquoddy, havner de hos den venlige fyrmester Nora, der tager sig af Peter og tilbyder ham et nyt hjem hos dem. Men hun aner ikke, at hans bedste ven er en usynlig drage.
Syv venner skal efter college ud i den "Virkelige Verden" og konfronteres med karriere og pligter. Leslie og Alec prøver at redde deres forhold. Wendy, en genert jomfru, skjuler sin forelskelse i Billy, som er en modstræbende far/ægtemand, der søger efter nye mål. Kevin, en kynisk forfatter, foragter kærligheden, indtil han opdager, at han er forelsket i sin bedste vens kæreste. Kirby er besat af en ældre kvinde, og neurotiske Jules maler et billede af livet i overhalingsbanen.
Quincy Watson (Jamie Foxx) er forfatter, og da hans forlovede forlader ham, bliver han inspireret til at skrive en bog om, hvordan man kan slå op. Bogen bliver en succes, og snart er Quincy i fuld gang med at give sin fætter Evan (Morris Chestnut) gode råd om, hvordan han skal behandle det modsatte køn. Da Evans kæreste Nikki (Gabrielle Union) hører om dette, er hun fast besluttet på, at det ikke er hende, men Quincy og Evan, der skal tages ved næsen.
En helt almindelig dag i en vaskehal i Los Angeles kaldet "Dee Luxe", hvor vi møder en kulørt samling af ansatte, kunder og forbipasserende. I midten af handlingen er en gruppe af venner, der alle arbejder i vaskehallen, og som oplever en dag lidt ud over det sædvanlige.
Der er gået to år siden Stuart flyttede ind hos familien Little. Men selvom Stuart stortrives, længes han alligevel efter en ven, der er helt hans egen. Så da en såret fugl ved navn Margalo pludselig lander i Stuarts bil og fortæller, at hun bliver truet af den onde Falcon, inviterer Stuart hende til at bo hos familien Little. Men da Margalo på mystisk vis forsvinder, tager Stuart og katten Snowbell ud på en halsbrækkende og hårrejsende færd, for at finde hende og løse mysteriet.
De tre barndomsveninder Lucy, Kit og Mimi beslutter til afslutningsfesten på deres High School at tage tværs over USA til Los Angeles. Næsten uden penge på lommen, uden en egentlig plan for rejsen, men med masser af drømme i bagagen, får de tre et lift med Mimis flotte og gådefulde ven Ben i hans smarte ‘73 Buick sportsvogn. De er på vej ud på en rejse, der vil ændre deres liv for altid...