Han tramper, hujer, stjæler, synger, stepdanser, voldtager. Hooliganen Alex (Malcolm McDowell) har det sjovt – men i den grad på bekostning af andre. Hans udvikling fra amoralsk punker til hjernevasket bedsteborger og tilbage igen er det dynamiske omdrejningspunkt i Stanley Kubricks chokerende fremtidsvision efter Anthony Burgess' roman af samme navn. A Clockwork Orange vakte stort røre, da den havde premiere, men vandt kritikerpriserne New York Film Critics Best Picture og Director Awards og blev nomineret til fire Oscars®,* herunder for bedste film. Og den formår stadig at pirre, chokere og holde seeren tryllebunden.

I 2029 dominerer supercomputerne Jorden - fast besluttet på at udrydde menneskeracen totalt. Den sender en dødbringende cyborg tilbage i tiden for at ændre på historien ved at myrde Sarah Conner - kvinden hvis ufødte barn vil blive menneskehedens eneste håb om frelse. En ulige kamp for den helt uvidende kvinde - hvis eneste håb også kommer fra fremtiden.

Velkommen til Sin City - byen for de barske, de korrupte og de sønderknuste! I den nådesløse by møder vi forskellige personer, hvis historier og skæbner bliver vævet sammen. En af dem er den hårdkogte slagsbror Marv, som tager den smukke pige Goldie med hjem en aften. Næste morgen får han sit livs chok, da hun ligger død ved siden af ham. Marv tager mordet meget personligt, og endevender byen for at opklare mordet på sin elskede. Herudover møder vi privatdetektiven Dwight, der i forbindelse med en sag allierer sig med kvinderne i byens letlevende natteliv. Og endelig er der John Hartigan, der er den sidste ærlige strømer i Sin City.

I en verden, hvor arbejderne tvinges til at indtage stoffer, der regulerer deres sindstilstand og undertrykker deres sexdrift. To af disse robot mennesker, THX 1138 og LUH 3417, beslutter sig for ikke mere at indtage medicinen, hvorved deres interesse og kærlighed for hinanden vokser. De ender i fængsel og bliver adskilt, og THX drager ud på en farefuld færd for at finde LUH igen.

Fire nye noir-historier fra den hårdkogte by Sin City. En lørdag nat finder Marv sig selv i et blodbad uden erindring om, hvad der er gået forud. En ung gambler, Johnny, udfordrer byens magtfulde senator til et spil poker. Natklubdanserinden Nancy søger hævn over drabet på hendes beskytter, panseren Hartigan. Endelig lokkes detektiven Dwight ud på dybt vand af den sexede sirene Ava Lord.

Aberne Cornelius og Zira fikser menneske-astronauten George Taylors forliste rumskib og tager tilbage i tiden til 1970'ernes USA. I starten bliver de to talende primater set som besynderlige, men rimelig uskadelige. Men efterhånden som USA's regering bliver overbevist om, at historien om abernes fremtidige verdensherredømme er sand, bliver livet også mere farligt for de to aber.

Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.

I 1991 tager en mystisk sygdom livet af alle jordens hunde og katte. I stedet bliver aber de fortrukne kæledyr og senere tjenere. I modsætning til sine artsfæller kan aben Caesar tale, og han har ikke tænkt sig at se stiltiende til, mens hele hans race bliver underlagt menneskeheden som slaver. En revolution ulmer.

Endnu et hold astronauter lander på abernes planet, men kun Brent overlever styrtet. Og ligesom sin forgænger, astronaut Taylor, forsøger Brent at få de regerende aber til at se, at mennesker ikke er dyr, men meget mere. Og ligesom sin forgænger har han ikke det store held og må ty til mere hårdtslående argumenter over for de skeptiske aber.

Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner. En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Men de overlevende har organiseret sig i en modstandsbevægelse, der skjuler sig under jorden, hvorfra de lynhurtigt slår til mod den ellers totalt overlegne fjende. Terminatorne styres af det kunstige overvågningssystem, Skynet, der 14 år tidligere udviklede selvbevidst intelligens, hvorefter det helt uden varsel vendte sig mod sine skabere og udløste den atomare udslettelse mod den uforberedte klode. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor, der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

I en forfalden og øde del af Detroit huser de forladte murstenshuse nu byens allermest farlige kriminelle. Undercover-betjenten Damien Collier (Paul Walker) har helliget sit arbejdsliv til at bekæmpe korruption. Ex-fangen Lino (David Belle) kæmper hver dag en kamp for at leve et ærligt liv på den rette side af loven. Deres veje krydses, da narkokongen Tremaine (RZA) kidnapper Linos kæreste, og de to modsætninger pludselig tvinges til at samarbejde for at forhindre, at hele byen eksploderer.