Bob Fosses energiske fortælling om instruktøren/koreografen Joe Gideon, der er ved at arbejde sig selv ihjel midt i et inferno af stoffer, kvinder og sprut, har ikke mistet en smule af sin intensitet over årene. Gideon skal stable et stort show på benene samtidig med, at han er i gang med at klippe en spillefilm sammen, men hans arbejde og privatliv koger sammen - og koger over – indtil Gideon bliver overbevist om, at han snart skal dø

Den romantiske komedie 'The Big Sick' er baseret på en sand historie om vanskelig kærlighed mellem forskellige nationaliteter. Pakistanske Kumail laver stand-up på en bar i Chicago, da han møder den hvide, amerikanske Emily. Hvad der starter med et engangsknald, udvikler sig hurtigt til noget mere. Kumails forældre ønsker dog, at han skal følge sine kulturelle rødder og lade sig indgå i et arrangeret ægteskab med en pakistansk kvinde. Da Emily bliver meget syg og må lægges i koma, møder Kumail forældrene på hospitalet for første gang, og de ser bestemt heller ikke ham som den perfekte svigersøn.

Robert Leffingwell, som USA's præsident har foreslået til posten som udenrigsminister, møder op for et udvalg i Senatet under ledelse af den idealistiske senator Brig Anderson, som skal afgøre, om han er den rette person til jobbet.

To mennesker går mod hinanden på en gade et tilfældigt sted i London. En ung pige med skrigende rødt hår og en mand i 30’erne. Deres blikke mødes, og de smiler begge. Disse to personer er: Dan, en forfatter, der arbejder med at skrive dødsannoncer, og Alice, en frisk, åbenhjertig pige, der stripper. Da de mødes, er det kærlighed ved første blik, og de to flytter hurtigt sammen. Vi møder Dan igen nogen tid senere. Han har fået skrevet og udgivet sin første bog, og nu er han hos en professionel fotograf for at få taget et portrætbillede. Fotografen Anna har læst hans bog, der er baseret på Alices liv, og hun er en smule fascineret af ham. Han bliver til gengæld med ét forelsket i hende og på trods af, at Alice henter ham om kort tid, kysser han Anna. De to er lige på nippet til at kaste sig over hinanden for alvor, men bliver afbrudt, da Alice ringer på døren. Anna møder Alice, og derefter bliver hun nødt til at afvise Dan.

Nat efter nat betragter Robert i al hemmelighed den unge pige, Jenny, gennem hendes køkkenvindue. En aften opdager Jenny ham og selvom hun i starten er skræmt over hans tilstedeværelse føler hun sig samtidig tiltrukket af vindueskiggeren - så meget at hun ender med at forlade sin kæreste Greg til fordel for Robert. Men da Greg pludselig forsvinder sporløst, mistænker politiet Robert for at stå bag og et spil af jalousi og manipulation tager sin begyndelse, da Roberts fortid afsløres.Beskrivelse på vej...

Da Olive og Clay mødte hinanden, var det kærlighed ved første blik. De blev gift, købte hus sammen og adopterede en hvalp ? Wesley. Nu er det seks år senere, og de har besluttet at gå fra hinanden, men de vil begge beholde deres elskede Wesley. De kan ikke blive enige om et kompromis, så de går i retten, hvor dommeren bestemmer, at de skal bedømmes i to måneder, så man kan se, hvem af dem der er bedst egnet til at tage sig af Wesley. De er begge fast besluttede på at vinde sagen - og skyr ingen midler.