Alle familien Morgans mænd har altid arbejdet i kulminen og er derfor totalt afhængige af tidernes skiften, så da priserne falder på kulmarkedet, skærer minens ejere hårdt i arbejdernes lønninger. Der fandtes endnu ikke stærke fagforeninger, og meningerne om sådanne idéer var da også stærkt delte. Så da de fleste af arbejderne går i strejke for deres ret, står Huws far, Gwilym, der ikke ønsker at strejke, pludselig alene over for både kolleger og familiemedlemmer. Konflikten strammer til, og en sen nattetime rammer tragedien for første gang for alvor familien, men det bliver ikke den sidste.

Skolens nye pige fanger Rufus opmærksomhed. Den nye pige ser ud til at skjule noget, og mens Manny og Paige bliver mistænksomme mener Rufus, at de er helt galt på den. I mellemtiden leder en mystisk skurk efter den magiske amulet.

Criterion præsenterer her en samfundsrevsende Hollywood-tåreperser med Jane Wyman som den frustrerede, rige enke og Rock Hudson som den lækre gartner, der elsker hende. Det er Douglas Sirks rørende, men også anklagende beskrivelse af 1950'ernes provinsielle Amerika. Med mange filmiske virkemidler viser han det kvindelige familieoverhoveds ensomhed og isolation, fanget som hun er af sine børns snobberi og country club-vennernes sladder.

Stan og Laurel tager til Skotland for at indkassere en familiearv, men den viser sig kun at bestå af sækkepiber og en snustobaksdåse. De to venner lader sig derfor hverve til et skotsk militærregiment i det nordvestlige Indien, hvor de havner på en yderst farlig mission. Filmen byder på en række mindeværdige Gøg & Gokke-gags, og James Finlayson er forrygende som gakket sergent.

En kvindelig landskabsarkitekt udfordrer både kønsroller og klasseskel, da hun hyres til at tilrettelægge en af Louis XIVs store haver foran Versailles. Alan Rickman har instrueret et lige dele historisk og romantisk drama med Kate Winslet i topform, som den normbrydende kvinde, der i mere end én forstand er ude med riven.