Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.

Den sande historie om bokseren Rubin ”Hurricane” Carter, der blev idømt tre domme på livstid for at have myrdet tre mennesker. I fængslet begynder han at skrive en selvbiografisk bog, der bliver indledningen til hans kamp for at blive en fri. Carter trækker sig mere og mere tilbage, da han kommer bag tremmer; publiceringen af hans bog, The Sixteenth Round, får ham ikke tilbage til verden udenfor. Han finder Indre fred ved at undgå den offentlige interesse omkring hans sag.

Davey Gillen og Gerry Campbell sidder begge bag tremmer i Maze-fængslet i Nordirland i starten af 1980'erne. De er IRA-sympatisører og får regelmæssigt tæv af fangevogterne. Samtidig kæmper de for at få IRA anerkendt som politisk organisation, så de kan blive anerkendt som politiske fanger. Deres kamp fører ikke rigtig nogen vegne. En dag beslutter en anden IRA-fange, Bobby Sands, at tage nye metoder i brug. Han starter en sultestrejke.

Allerede fra barnsben begynder lille Bruce Lee med at træne kong fu hos sin far i Hong Kong. Da Bruce som teenager lammetæver en engelsk rod, må han flytte til San Francisco, hvor han udvikler sin egen afart af kong fu og åbner sin egen skole. Også filmens verden får øjnene op for Bruces kvaliteter, og inden længe bliver han alle tiders største kampsportsidol.

Aktivisten Bayard Rustin bliver mødt med racisme og homofobi i sit arbejde med at ændre borgerrettighederne gennem marchen mod Washington i 1963.

Ben Bugsy Siegal er en charmerende og farlig mand. Kvindernes mand, altid velklædt og en af USA’s topgangstere med magt over liv og død. En dag kommer han tilfældigt til en lille flække ved navn Las Vegas langt ude i ørkenen, og Bugsy får en rigtig god ide…

Computertroldmanden Dade leder en lille gruppe hackere, der hygger sig med at lave løjer på internettet. Gruppen opdager, at superhackeren The Plague er i ledtog med grumme kriminelle og er ved at røve en række banker. Og ikke nok med det: The Plague har efterladt en række spor, der alle peger på Dade og hans venner.

Eve er søsteren der altid har trukket det tunge læs, når det gælder faren. Da han pludselig truer med at dø, bliver hverdagen ikke mindre hektisk, og hendes to søstre, der ellers er vant til at tænke på dem selv, tvinges også til at stoppe op og tage et par ting op til grundig overvejelse.