Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.

Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

Da en mafiakrig bryder ud i Los Angeles, må tre betjente bilægge deres stridigheder for at afsløre manden bag byens kriminalitet. Den medieliderlige Vincennes, den brutale White og den retskafne Exley arbejder alle tre under den alfaderlige Smith, men kan hver for sig ikke gøre sig håb om at stoppe drabene. En escortpige, der ligner Hollywood-stjernen Veronica Lake på en prik, kan måske hjælpe dem.

Filmatisering af Broadway-musicalen baseret på Alice Walkers litterære klassiker af samme navn fra 1982.

Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.

En godsejer, hans clairvoyante hustru, og deres familie oplever turbulente år i Sydamerika, in denne version af Isabel Allendes's best-seller.

De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Den hårdtarbejdende servitrice Slim (Jennifer Lopez) troede, hun ville få et liv i ægteskabelig lykke, da hun giftede sig med sin drømmefyr Mitch (Billy Campbell fra Once and Again). Efter de har fået deres første barn, begynder hendes perfekte liv at krakelere, da hun opdager Mitchs mørke side - en sygeligt jaloux og tyrannisk person, der forvandler tillid, lykke og kærlighed til frygt. Slim, der er rædselsslagen og frygter for sit barns liv, vælger at flygte med datteren. Men Mitch er nådeløs og hyrer kyniske håndlangere i sin jagt på det bytte, der engang var hans familie. Til sidst bliver Slim tvunget til at konfrontere jægeren, og hun og Mitch kaster sig ud i en intens psykisk og fysisk kamp, hvor Slim én gang for alle vil vise ham, at hun har fået NOK!

Den unge Laura har giftet sig med sin drømmemand Martin, og alt burde være idyl. Men bag Martin's charmerende ydre gemmer der sig en sygeligt jaloux, voldelig og hysterisk perfektionistisk psykopat, der ikke går af vejen for at give Laura tæsk, hvis håndklæderne på badeværelset ikke hænger, som de skal! Laura venter nu blot på det helt rigtige tidspunkt at stikke af, men hun ved også, at galningen Martin vil sætte alt ind på at opspore hende – uanset hvor hun flygter hen.