I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.
En mand vandrer gennem en kraftig storm og søger ly på en restaurant. Personalet har svært ved at forstå ham, fordi han har et manisk anfald. Manden hedder David Helfgott og er en fremragende koncertpianist, som blev spået en stor fremtid, da han som vidunderbarn spillede som ingen andre. Men barndomstraumerne fra hans forfærdelige far gav ham en mental sygdom, og resten af livet skulle blive en kamp for at genfinde hans store evner.
Carter er mekaniker, og Edward er finansmand, og de har ikke ret meget mere til fælles end den hospitalsstue, de deler. De to aldrende mænd har begge kræft, og hurtigt finder de ud af, at de begge har masser af steder og ting, de gerne vil opleve, før de dør. Så de laver en liste over det, de vil nå, og forlader hospitalet for at få realiseret deres drømme.
30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.
Halloween, 1997. Corey, Jango og deres fælles skaterslæng The Gromits er på vej ud af high school - barndommen er forbi og forude venter voksenlivet med alt, hvad det indebærer. Da den lille gruppe tager en gåtur gennem en række tomme forstadsgader, udarter det sig hurtigt til en anderledes tur, hvor de fortæller hinanden spøgelseshistorier, som afspejler deres reelle frygt for den verden, som omgiver dem. På denne sorte nat finder selv de mest velbevarede sandheder frem i lyset.
På flugt fra fortiden er Catherine og Matthew flyttet til en lille by i vildmarken med deres to teenagebørn. Men flytningen gør ikke tingene bedre. Parrets søn vandrer rastløst rundt om natten, mens datteren byder sig til over for byens mænd. Kort før byen rammes af en stor sandstorm, opdager Catherine og Matthew, at deres børn er forsvundet. Politiets efterforskning afslører hemmeligheder, som familien nødig vil have frem i lyset.
Bo Derek, indbegrebet af mange mænds forestilling om, hvad der i bedste fald venter dem i Paradiset, er i denne film, som muntert er opkaldt efter et rytmisk musikstykke af Ravel, en ægte sexbombe med det luftige navn Ayre. Efter at have bestået sin eksamen på en engelsk kostskole drager hun ud i verden for at gøre en ende på sin jomfruelighed. Det første offer er en småkedelig arabisk sheik, men han afløses dog hurtigt af en rigtig machomand, tyrefægteren Angel.