Buster Keaton’s fænomenale stumfilmskomedier er hovedværker i filmhistorien, evigt fascinerende og universelt morsomme som de er. I sagens natur er komikken af visuel art, og The Navigator er et overflødighedshorn af ”sight gags”. Keaton spiller selv hovedrollen som en fyr, der forgæves frier til sit livs kærlighed. Han beslutter sig for at tage ud at sejle alene, men havner ved et tilfælde på den samme båd, som hun gør, og så tager begivenhederne fart.

Professor Fate skyr ingen midler i sin rivalisering med verdensmanden "The Great Leslie", da de kaster sig ud i et gigantisk bilvæddeløb tværs over kloden. Med i de eventyrlige løjer er også Fates tro væbner Max og reporteren Maggie DuBois, der efter et uheld med sin egen bil må rejse som Leslies passager. Det bliver et uforglemmeligt løb med utallige overraskelser, farer og beskidte kneb, før rivalerne i en sidste kraftanstrengelse racer mod målstregen.

På en landevej i ørkenen kommer otte bilister på vej på ferie ud for en oplevelse, som vender op og ned på deres planer og deres liv! Da en mystisk fremmed fortæller, hvor en stjålen skat ligger gemt, drøner de alle afsted på en vild og vanvittig jagt efter byttet og historiens største latterbrag!

På en mørk og stormfuld nat beslutter fire spøgelser sig for at få lidt sjovt ved at kalde "Ajax Ghost Exterminators". Skrig af grin, mens spøgelsesjægerne Mickey, Anders og Fedtmule er skræmte af de sjove tilholdssteder og hån fra disse livlige spøgefugle!..

Den opportunistiske ambulancejæger Roland T. Flakfizer får indyndet sig som advokat hos den stenrige enke Lillian Oglethorpe. Hun vil stifte et balletkompagni i sin afdøde mands navn, men der er rift om posten som kompagniets chef. Med hjælp fra to kumpaner, Rocco og Jacques, tager fusentasten Flakfizer alle kneb i brug for at sætte sin rival - Oglethorpes tidligere advokat - i et dårligt lys.