En fortælling om Frida Kahlos kontroversielle liv på kunstscenen. Om hendes forhold til Diego Rivera og hendes affære med Leon Trotsky. Om hendes romantiske og frisindede omgang med andre kvinder. Om hendes kompromisløse liv som kunstner og kønspolitisk revolutionær.

Ambulancechaufføren Frank Jessup møder den smukke 20-årige Diane fra den rige Tremayne-familie, og han glemmer alt om sit almindelige liv. Frank har ellers en sød kæreste og planer om at starte sit eget værksted, men alt det synes at fordufte takket være Diane og hendes "angel face". Spørgsmålet er naturligvis, om hendes hjerte er lige så rent som hendes ansigt. Er Diane virkelig også faldet for Frank, eller er hun bare ude på at udnytte ham til sine egne skumle planer?

Katy er en stor teenagerpige, der bor med sin familie på en stor ranch i det naturskønne Wyoming. Skolen interesserer hende ikke, men faderen Rob har en ganske anden mening. Han vil have, at hun tager sin studentereksamen og derefter kommer på universitetet. En dag lykkes det Katy at indfange en vild mustang, som hun tålmodigt tæmmer og døber Flicka. Hun håber på den måde at overbevise Rob om, at hun er moden til at videreføre ranchen. Men stik mod hendes plan, mener Rob ikke, at en mustang hører hjemme på en ranch.

Marlo føder sit tredje barn, og snart er hun ved at brænde sammen af udmattelse. Hendes bror tilbyder at hyre en barnepige, der kan tage over om natten, så hun kan få sovet. Først er Marlo skeptisk over for ideen, men snart ringer unge Tully på døren. Tully er fuld af nærvær og overraskelser, og inden længe danner den udkørte mor et unikt bånd med den omsorgsfulde og til tider udfordrende barnepige.