Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Sig navnene Tomas Milian og Lee Van Cleef, og så ved man, den står på rendyrket spaghetti-western. I denne 1966-produktion med dens danske biograftitel Manden med de Sorte Støvler spiller Van Cleef en effektiv revolvermand, der er blevet stueren og foreslås som kandidat til en post som senator. Men da han hører om en mexicansk bandit, der har voldtaget og myrdet en 12-årig pige, stiller han de politiske ambitioner i bero.

Den legendariske revolvermand Jack Beauregard er på jagt efter sin brors mordere. Han har sat sig for, at denne morderjagt skal blive afslutningen på en lang karriere, hvorefter han agter at flytte til Europa og leve et fredeligt liv. Undervejs møder han Nobody en revolvermand på vej op og en stor beundrer af den aldrende Beauregard. Nobody sætter alt ind på at få Beauregard til at trække sig tilbage med stil. Det vil sige indskrive sit navn i vestens historie, inden han trækker sig tilbage, og Nobody arrangerer efter megen dramatik et møde mellem Beauregard og 150 ridende desperados.

Django kommer trækkende med en ligkiste efter sig. Han har noget at hævne, og han er hurtig på aftrækkeren. Da han dukker op, bliver fejden mellem major Jackson's lejesvende og general Rodriquez' banditter for alvor blodig, men hvad har han egentlig i kisten?

Halvblodsindianeren Keoma vender hjem efter at have kæmpet for Nordstaterne under den amerikanske borgerkrig. Alt er imidlertid forandret - egnen er i mellemtiden blevet overtaget af hensynsløse sydstatsfolk ledet af Caldwell. Da Keoma redder en gravid kvinde fra at ende i en umenneskelig fangelejr for pestramte, kommer han på kant med Caldwell og hans allierede.

Indianeren Navajo Joe, den eneste mand, der er i live, da den lovløse Marvin Duncan og hans bande angriber Joes by. Naturligvis sværger Navajo Joe hævn. Han rider til den nærmeste by for at samle en bande, men der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at rode sig ind i den konflikt. Så må han jo bare tage hævn ene mand!

Revolvermanden Hud ankommer til byen Blackstone for at få hævn over dem, der dræbte hans bror, der blev lynchet af byen på grund at et røveri. Pengene er stadig ikke fundet. Der er naturligvis en masse folk, der leder efter byttet: En mexikansk gangster, byens forretningsmænd, den kvindelige ejer af banken, så Blackstone er lidt af en heksekedel i øjeblikket. Det rører dog ikke Hud, der kun har hævn i tankerne.

Lucky Luke, vores ensomme cowboy, er Vestens hurtigste på aftrækkeren og tilmed hurtigere end sin egen skygge. Han er sherif i Daisy Town, en munter og uregerlig nybyggerby, hvor det er den stærkeste og mest højrøstede, der sætter dagsordenen.