Den franske luftfotograf Yann Arthus-Bertrand blev verdenskendt med sin bog og udstilling ’Jorden set fra Himlen’. Nu vender han tilbage med ’Home’, den første film nogensinde, der er optaget 100 procent fra luften. Filmens fantastiske billedforløb om jordens tilstand i dag er optaget i 54 forskellige lande med fire filmhold over en periode på 21 måneder, og de bliver akkompagneret af Armand Amars smukke soundtrack.

Filmen er det helt store melodrama om den unge skotske kvinde Bess (Emily Watson) og hendes kærlighed til sin elskede mand, Jan (Stellan Skarsgård). Han invalideres i en arbejdsulykke, og i forsøget på at redde sin elskede ofrer Bess sig seksuelt til fremmede mænd. Det snerpede, calvinistiske miljø, der omgiver dem, er beskrevet med en næsten dokumentarisk realisme i Robby Müllers håndholdte cinemascope-billeder, og maleren Per Kirkeby har farvelagt en stribe landskabsvignetter. En fusion af det bedste fra Ken Loach, 70’ernes musikscene, Dreyer og Tarkovskij. En stærk film om tro, håb, sex og - mest af alt - kærlighed.

Den 20. april, 2010. En voldsom eksplosion sønderriver boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Den ledende elektronikingeniør Mike Williams har igen og igen fortalt ledelsen, at sikkerheden er for dårlig, men tidspresset og økonomien er vigtigere. Nu er 146 mennesker fanget i et inferno på havet, og han kæmper desperat for at redde alle.

Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.

Den norske katastrofefilm 'Nordsøen' er den nervepirrende historie om en olieplatform, der udenfor Oremen Lange-feltet pludselig går ned. Midt i den katastrofale begivenhed befinder den unge iværksætter Sofia sig, som arbejder med meget avancerede undervandsrobotter. Nu gælder det liv og død på den ødelagte olieplatform, som befinder sig langt under havoverfladen - det sammen med Sofias kæreste, der nu er i overhængende livsfare. Sammen med sin kollega Arthur, må Sofia nu gøre alt for at redde sin kæreste og dem, der er gået ned med platformen. Det bliver starten på et intenst kapløb mod tiden.

Piloten Frank Towns, der arbejder for olie-selskabet Geodel, er netop gået i luften med sit C-119 fragtfly fuld af borebisser, der har været i Gobi ørkenen for at lukke et tørlagt oliefelt. Med kurs mod Beijing får Towns imidlertid problemer og flyet styrter, dybt inde i den stegende hede ørken. Og da borebisserne ikke er Guds bedste børn, vil ingen savne dem, så de skal ikke regne med at Geodel finansierer en redningsaktion. Towns og kollegerne må i stedet forsøge det umulige: At bygge et fly af resterne af det gamle, inden heden, tørken og de ubarmhjertige sandstorme gør det af med dem.

Paul Sturges tager sin familie med på en tur til Mexico for at inspicere en olieplatform, som hans firma ejer. Da de kommer derud, finder han stedet nærmest forladt med kun nogle få skrækslagne arbejdere tilbage, som fortæller ham, at olieplatformen gentagne gange er blevet angrebet af en monstrøs haj, der er en del af en mexicansk legende. Da olieplatformen synker i vandet, og hajen jager dem, må han finde en måde at få sin familie i sikkerhed og holde sig i live.

Året er 2020, og miljøforkæmperen Thom Archer finder ud af, at hans advarsler er kommet for sent: Menneskeheden står over for en ny istid - fordi vi i vores jagt på fossile brændstoffer har bragt klimaet ud af balance. Ekstreme vejrforhold hærger kloden, og temperaturen falder drastisk - og midt i det hele kæmper Thom for at redde sin familie fra den ultimative katastrofe...

Da The Hood finder og invaderer International Rescue hemmelige base og fælder de fleste af Tracy familien, kan kun unge Alan Tracy og hans venner redde dagen.

Når en supercyklon truer hele den amerikanske vestlige kyst, må en enlig meteorolog og en brændstofingeniør kæmpe mod elementerne for at stoppe truslen.