På New Yorks gader kan man forveksle ham med en hvilken som helst trediveårig. Men han er Connor MacLeod, en af De Udødelige. 450 år gammel og dømt til et evigt liv siden fødslen på det skotske højland i 1536. Der er kun én ting der kan dræbe ham; at få hovedet hugget af af en anden udødelig. Pludselig rammes byen af en række frygtelige mord. Alle ofre bliver halshugget. Og morderen er en af MacLeods egne: den ondskabsfulde Victor Kurgan. Ved at dræbe andre udødelige absorbere han deres egenskaber, hvilket giver ham så enorme kræfter, at han kan regere verden. Men så skal han også dræbe MacLeod. En helt der aldrig taber hovedet!
En hønsefarm i Nordengland. 50 høns, der er trætte af livet bag pigtråd, hvor kun døden kan befri dem, når de ikke kan lægge flere æg. En årvagen vagt med to bidske hunde til hjælp. En bagmand med omlægningsplaner, der snart vil indhylle hønsene i blandede grøntsager og mørdej. Og så en enlig amerikansk hane, der kan flyve og dermed hjælpe hønsene på flugt. Scenen er hermed sat til Nick Parks (Wallace & Gromit) vældig morsomme version af Steve McQueen-klassikeren The Great Escape. Den tyske fangelejr er lavet om til en hønsegård med alt, hvad det medfører af hønset adfærd og næbbet opførsel. Høns er, som de fleste vil vide, ikke specielt modige dyr, så der skal en speciel støbning leder til for at få dem til at vove fjerene og satse alt på den store flugt.
En egenrådig vaskebjørn narer en familie sammensat af forskellige af skovens dyr til at hjælpe ham med at tilbagebetale sin "gæld" af mad. De går på togt en et forstadskvarter der er blevet bygget mens dyrene var i vinter hi. Væskebjørnen får gennem tiden øjnene op for det værdifulde i familiebånd og venskaber.
Robin Hood er tilbage i den pragtfulde Sherwoodskov efter de blodige korstog. Men landet har ændret sig, mens han har været væk. Hans slot er på tvangsauktion, og hans hund er, fornuftigt nok, løbet væk. Hans tro tjener er mere dum end nogensinde og er desuden blevet blind! Nu er missionen klar: han må redde landet fra den tåbelige og onde Prins John og hans endnu mere uintelligente håndlanger, Sheriffen af Rottingham. Ikke nok med det - han skal også finde nøglen til Lady Marions mest dyrebare skat, en MEGET eftertragtet skat!! En tidløs og helt g(eni)al komedie af black comedy mesteren Mel Brooks, fra dengang mænd var mænd - og gik i lange strømpebukser...!
En ung pige bor i et afsidesliggende hus i det østlige Frankrig. En efterårsdag på vej hjem fra skole, ser hun en ræv i skoven. Den flygter, men hun føler en stor trang til at møde den igen. Herefter bruger hun det meste af sin tid på at udforske livet i skoven. Næste forår er opsporer hun ræven. Langsomt begynder de at udvikle et fortroligt forhold. De har meget at give hinanden, men de kommer også fra to vidt forskellige verdener.
Op med poterne - og vi skyder! Den godmodige grizzlybjørn Boog og den hurtigsnakkende elg Elliot kommer i skudlinien, da jagtsæsonen sætter ind. Ingen af dem har forstand på at gemme sig, finde vej eller overleve i skoven. Der skal mere end bare held til at undgå at blive plaffet ned, især af en skydegal jæger, Shaw, som bilder sig ind, at han allerede har ret til at sætte Elliots hoved op på væggen i jagthytten. Skovens mange dyr må holde sammen mod den fælles fjende.
Historien om den udødelige Connor MacLeod fortsætter i år 2024. Klodens ozonlag er blevet ødelagt, og for at beskytte Jordens befolkning har MacLeod mange år tilbage været med til at bygge et kunstigt skjold. Men efter sejren over den onde Victor Kruger i den første film er MacLeod den eneste af sin slags tilbage på Jorden og er nu blot en gammel, dødelig mand. Lige indtil en dag, da nye Immortals ankommer på Jorden - i særdeleshed MacLeods gamle nemesis fra fortiden, General Katana, der er rejst ud i fremtiden for at slå Highlander ihjel én gang for alle... MacLeod får igen hjælp af sin tro følgesvend, Juan Sánchez Villa-Lobos Ramírez, samt miljøaktivisten Louise Marcus, der mener, at ozonlaget har repareret sig selv og overflødiggjort det kunstige skjold.
Highlanderen Connor MacLeod, Russel Nash lever fredeligt sammen med sin søn. Men et forskerhold kommer ved et uheld til at grave den blodtørstige troldmand Kane og to af hans krigere fri af et bjerg, og MacLeod må vende tilbage til New York for at kæmpe mod ondskaben. Da MacLeod møder den smukke Alex Smith fra forskerholdet, viser det sig at være hans elskede fra et af hans tidligere liv. Så nu kæmper MacLeod også for sin nye kærlighed, og da han tager til Skotland for at smede et nyt sværd, følger Alex efter. Scenen er sat til det endelige opgør med Kane. For der kan kun være én.