James Stewart har hovedrollen og spiller sammen med Farley Granger og John Dall i denne stærktladede gyser, der er inspireret af virkelighedens Leopold-Loeb mordsag. Granger og Dall giver fængslende skildringer af to venner, der kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese - og derefter holder en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuffert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om muligheden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer (Stewart) mere og mere mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realitet i denne film, hvor Hitchock har begivet sig ind i det makabre på en højst fascinerende måde.
En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.
Strømeren McClane er blevet skilt, er begyndt at drikke og har mistet forældrerettigheden over sine børn. Et stormagasin bombes og bagmanden, Simon, kræver at McClane sættes på sagen. Her begynder et kapløb, hvor McClane skal redde alt fra legepladser til subway-tog og Wall Street.
Azumi mister sine forældre under det krigskaos, der hærger Japan i Shogun-perioden. Hun bliver fundet og opfostret sammen med ni andre forældreløse børn af Ji, som bliver deres mester og mentor. Shogunen er ked af, at så mange uskyldige liv går tabt i den meningsløse krig, og han har givet Ji til opgave at oplære dem til lejemordere, som skal udrense krigsherrerne, inden de går i felten. Efter 10 års møjsommelig træning og hård disciplin får Azumi og de ni andre forældreløse til opgave at myrde de mægtige krigsherrer Nagamaso Asano og Kiyomasa Katoh. Inden de skal ud og slagte fjenderne, bliver de sat på en prøve, der får Azumi til at tvivle på sagen. De bliver sat sammen parvis og får besked på at kæmpe, indtil den ene dør. Azumi og hendes venner fortsætter ufortrødent med at kæmpe uden anelse om, hvilke frygtelige blodsudgydelser der venter dem forude...
Et barn født udenfor ægteskabet, som forsvandt for fyrre år siden. En grav uden lig. En gigantisk diamant. Og en arv på flere millioner. Dette er blot nogle af ingredienserne, når to småsvindlere får til opgave at finde en ældre millionøses forsvundne arving. Men efterhånden som de to kommer tættere på deres mål, må de sande, at ikke alle ønsker at blive fundet... Og at nogen er villig til at slå ihjel, for at lade fortiden ligge urørt hen... Men hvorfor?
En cyberterrorist går til angreb på USA's infrastruktur. Alle vitale computersystemer begynder at lukke ned, og snart er landet på randen af kaos. Det er op til John McClane at bremse den gådefulde terrorist. Der venter ham lidt af en opgave, for McClane er verdens mest analoge strømer. Han ved intet om computere, men nogle gange kræver digitale problemer analoge løsninger.
Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.
Forfatteren Mort bliver skilt og tager ud i sin hytte i bjergene for at få lidt fred og ro. Desværre bliver han opsporet af den noget uligevægtige John Shooter, der påstår at Mort har stjålet hans ideer og publiceret dem som sine egne. En sørgelig misforståelse tror Mort i starten, men så begynder der at ske underlige ting i hytten.
Alice er på et hængende hår sluppet ud af den underjordiske Hive Facility, men bliver hurtigt trukket ind i krigen mellem de levende og zombierne over jordens overflade.
Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.
Den lille idylliske by New Salem er lammet af frygt. En bestialsk seriemorder er på færde. Han bortfører unge kvinder og holder dem fanget i flere dage, mens han torturerer dem for til sidst at slå dem ihjel. Politi og FBI er på bar bund, og da Aubrey Fleming (Lindsay Lohan) forsvinder, er alle overbevist om, at han har slået til igen. Da alt håb synes ude, dukker Aubrey op - bevidstløs og forslået. Hun kommer til sig selv på hospitalet, men påstår, at hun slet ikke er Aubrey, men i stedet stripperen Dakota Moss. Hun forsøger desperat at få myndighederne til at eftersøge Aubrey, som hun mener stadig er i overhængende livsfare. Men har hun ret, eller spiller hendes hukommelse hende et puds?