Dramaet 'The Farewell' handler om en kinesisk familie, hvoraf den ene del bor i USA, mens den anden lever i Kina. Her bl.a. familiens bedstemor Nai Nai, der bliver diagnosticeret med kræft, hvilket kun giver hende kort tid tilbage at leve i. Familien i USA rejser derfor tilbage til Kina under påskud af at deltage i et bryllup. I virkeligheden er det dog for at være sammen med Nai Nai i hendes sidste dage. Dog uden at nogen fortæller bedstemoren, at hendes dage er talte. For barnebarnet Billi, der rejser fra New York til Kina, bliver forsøget med at navigere i løgnen en svær opgave. Med et ben i hver kultur, skal hun nu respektere familiens ønske, med samtidig også være tro over sig selv og hendes elskede bedstemor.
Den stressede mor Tess Coleman (Jamie Lee Curtis) og hendes teenagedatter Anna (Lindsay Lohan), er uenige om alt – tøj, hår og fyre. For ikke at tale om Annas rockdrømme og Tess’ nye mand, som hun snart skal giftes med. Få dage før brylluppet kommer Tess og Anna op at skændes på en kinesisk restaurant. For at få dem til at holde op, bliver de begge budt på en kinesisk lykkekage. Næste morgen har mor og datter på mystisk vis byttet krop. Alt tyder på, at det ikke bliver nogen helt almindelig kedelig fredag...
Dennis (Simon Pegg) er et overvægtigt skvat, der forlader sin gravide kæreste Libby (Thandie Newton) på dagen for deres bryllup. Fem år senere finder han dog ud af, at han stadig elsker hende. Men før han kan vinde Libby tilbage, må han forandre sig, så han kan hamle op med hendes nye, rige kæreste. Han må bevise, at han stadig er manden i hendes liv – så hvorfor ikke deltage i et maratonløb?
For dem er brølende drager, toiletkummer noget man drikker vand af og fantastisk magi en del af hverdagen. Mød ridderen Godefroy og hans utiltalende tjener Jacquouille to elskværdige slyngler fra middelalderen der tager vores tid med storm. År 1023 skal han giftes med sin elskede Frénégonde. Det er i hvert fald hvad han selv troede, men atter tvinges Godefroy ud på nye svimlende gale eventyr i fremtiden. Nu skal han finde de forsvundne familie juveler og have fat i efterkommerne - både til ham selv og til tjeneren Jacquouille.
Michael og Jenna har været kærester i tre år og står på tærsklen til at blive gift og få børn. Tingene tager dog pludselig fart, da Jenna annoncerer at hun er gravid, og Michael får kolde fødder over at skulle binde sig for alvor, hvorfor han indleder et uforpligtende forhold til Kim, en kollega til hans gode ven.
Fodlægen Jerry Peysers datter skal giftes med den i og for sig pæne unge mand, Mark Tobias. Imidlertid er Marks far, Steve, en af CIA's mest frygtløse agenter, og konstant involveret i flykapringer og skuddueller. Snart får den forsigtige Jerry sin sag for, da han bliver inddraget i Steves farlige eventyr.
Kan man få et ægteskab til at fungere med en pige, man aldrig har mødt? Anderson vil fri til sin kæreste, og det skal være en overraskelse. Han har skrevet et digt, de er på fin restaurant, og Anderson er klædt ud som Amor selv – med tights og englevinger! Ja, hun bliver overrasket. Faktisk så meget, at hun dør af chok! Et år efter er Anderson dårligt kommet sig over tabet, og i et sindssygt væddemål med en kammerat frier han til den første pige, han ser – som meget overraskende siger ja. Teorien om ”kærlighed ved første blik” skal på sin ultimative prøve! Jason Biggs fra ”American Pie” er tilbage i endnu en crazy, romantisk komedie, hvor slutningen måske ikke altid er lykkelig – men helt sikkert sjov! Hans uforudsete bride-to-be spilles af stortalentet Isla Fisher fra ”Wedding Crashers”.