Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.
I en lille by forsvinder børnene i drastisk tal. Krank, en gal videnskabsmand, kidnapper dem med hjælp fra en religiøs sekt, og forsøger at stjæle deres drømme. Da sekten kommer til at tage gøgleren One's lillebror, begynder tingene imidlertid at gå i den gale retning for Krank. One iværksætter en eftersøgning, og får snart følgeskab af en lille pige fra byens kriminelle børnebander. I et sært univers fyldt med forvredne skæbner og videnskabelige fabler trænger One og pigen Miette langsomt frem mod Kranks skjulested.
I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!
De brutale mexicanske narkokarteller er begyndt at smugle terrorister over grænsen mellem USA og Mexico. CIA-agenten Matt Graver allierer sig med den mystiske lejemorder Alejandro, hvis familie blev myrdet af kartellerne. Alejandro kidnapper narkokongen Reyes' 12-årige datter for at spille kartellerne ud mod hinanden. Men Reyes reagerer ikke som ventet, og snart løber det hele løbsk.
Peter Pan, der ikke ville være voksen, blev det alligevel. Nu er han 40 år, advokat, hedder Peter Banning og har helt glemt, hvordan det er at være barn. Da han er på ferie hos sin mor bliver han kidnappet af kaptajn Klo og kommer med Klokkeblomst's hjælp til Ønskeøen, hvor han må overgive sig til fantasien.
Neo, Morpheus og Trinity kæmper for at redde Zion, den sidste by på Jorden, fra Maskinerne. Men Neo er fanget et sted mellem den virkelige verden og Maskinernes verden – og han har brug for hjælp.
Filmen foregår 20.000 år før den første istid, hvor en jagtekspedition går galt, og en ung hulemand farer vild og separeres fra sin klan. I sin kamp for at vende tilbage til sit hjem, møder han en frygtet fjende, der langsomt udvikler sig til at blive han nærmeste allierede.
En forkert afkørsel i skoven ender med at blive en kamp for livet, da en jobsøgende studerende møder to kriminelle brødre med gang i en ulovlig produktion.
Loyaliteten bliver sat på prøve, da fem tidligere elitesoldater finder sammen for at stjæle en narkobarons formue, hvilket udløser en serie af uforudsete konsekvenser.
Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.
Piratdronningen Morgan Adams og hendes slave, William Shaw, er på jagt efter tre dele af et skattekort. Den sidste del er desværre i hænderne på hendes blodtørstige onkel Dawg Brown, piraten med den kulsorte sjæl, som myrdede hendes far. Hendes mandskab er skeptiske over for hendes lederevner, så hun er nødt til at finde skattekortet, inden de gør oprør. Og hendes opgave bliver ikke nemmere af, at de engelske myndigheder sætter alt ind på at stoppe hendes sørøveri.
Da Kirbys jeep går i stykker midt i ørkenen, tvinges hun til at kæmpe mod væskemangel, ulve og zombier for at overleve og kunne komme hjem igen. Hun kan ikke kontakte nogen, og som eneste ledsager har hun Max, som via bilens radio forsøger at guide hende frem.