I en lejlighed på Manhattan mødes to forældrepar for at klinke skårene, efter deres sønner har været i slagsmål. Værtinden Penelope og hendes mand, Michael, kommer dog hurtigt selv op at toppes med gæsterne, Nancy og Alan. Fra en simpel splid på ord eskalerer deres uenigheder om socialklasser, kønsroller og etik ud af kontrol. Striden bliver en voldsom affære, hvor ingen af parterne viser nåde.
Det forlovede kærestepar Tom og Violet udskyder år efter år at blive gift. Karrieremæssige udfordringer, forskellige familiebegivenheder og en lang række andre uforudsete hændelser spænder ben for parrets planer om det perfekte bryllup, men kan forholdet mon overleve den lange forlovelse? Instruktøren af Droppet af Sarah Marshall og producenten af Bridesmaids leverer her en romantisk komedie, der begynder, hvor de fleste film slutter.