Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Den aldrende revolvermand Cole Thornton og den fordrukne sherif J.P. Harrah tager kampen op med den lokale kvægkonge og dennes håndgangne mænd.

3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.

John Wayne havde sloges med sine bare næver, skudt desperadoer, kæmpet junglekrige og været pilot. Men The Cowboys gav ham en af hans saftigeste roller som en læderhals af en rancher, der bliver svigtet af sine faste mænd, og derfor hyrer 11 grønne skoledrenge til at drive kvæg over 400 modbydelige mil. Da støvet havde lagt sig, havde John Wayne spillet en af sine bedste film.

Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.

Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.