Jeff og Amy er på vej gennem ørkenen, da deres bil bryder sammen. Heldigvis får de hurtig hjælp, da en lastbil stopper og tilbyder dem et lift. Amy kører med til nærmeste diner, hvor hun kan ringe efter hjælp, mens Jeff bliver tilbage og passer bilen. Efter lang tids venten begynder Jeff at blive utålmodig og bange. Da han kommer til dineren, har ingen set Amy. Jeff starter en desperat eftersøgning, der lynhurtigt udvikler sig til en voldsom kamp på liv og død.
London, September 1971. Den engelske hovedstad sover trygt, mens tyve tømmer talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier. En sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.
John Connolly og James 'Whitey' Bulger vokser op sammen i Boston. Da de mødes igen i 1970'erne, er Whitey den mest frygtede gangsterboss i Massachusetts irske mafia, og Connolly er FBI-agent, der rydder op i underverdenen. For at udradere en rivaliserende mafiafamilie går Whitey med til at blive meddeler for FBI. Men Whitey misbruger aftalen til at gå amok i mord og bestikkelse.
Den danske emigrant Jon har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de udsat for en forfærdelig forbrydelse. I sorg og afmagt slår Jon gerningsmanden ihjel. En hævn, der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror. Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må Jon forvandle sig fra fredelig nybygger til frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.