Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Brødrene Aske på 17 og Bastian på 12 bor sammen med deres far. Deres mor har været død i syv år. Drengene lever i en verden af frygt. Alkohol og vold er hverdag, men brødrenes sammenhold er stærkt. Askes kamp for overlevelse involverer tilfredsstillelse af faderens seksuelle behov, og desuden banker betalende gæster på døren med lignende lyster. Aske kæmper indædt for at holde hånden over sin lillebror, så han ikke skal gennemleve det samme mareridt, men det er næsten umuligt. Da det hele ramler omkring dem, vælger brødrene at flygte til Norge. Spørgsmålet er, om de kan få fred i den smukke natur.

Sydstaterne, den første halvdel af det 19. århundrede. Celie bliver solgt som kone til den brutale Albert. Livet er slidsomt og hun skriver om hverdagen med hårdt arbejde og tørre tæsk til sin søster. Endelig samler Celie mod til at forlade sin mand og søge lykken selv. Men inden da skal hun så meget grueligt ondt igennem.

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

Den forældreløse Homer Wells er blevet taget under doktor Wilbur Larch's vinger. Lægen bestyrer et hjem for forældreløse børn og har udset sig Homer som sin efterfølger, men en dag dukker Candy og Wally op. Homer længes efter at se verden og får muligheden for at vælge: Vil han følge med til Wallys æblefarm, eller vil han blive resten af livet, hvor han blev født?

Kathryn (Sarah Michelle Gellar) og Sebastian (Ryan Phillipe), to rige manipulerende teenage-stedsøskende fra Manhattens overklasse, udtænker i "Sex Games" en djævelsk plan. Det er sommerferie og Kathryn er blevet vraget af kæresten til fordel for den uskyldige Cecilie. Vild af hævntørst, udfordrer hun Sebastian til at ødelægge Cecilie ved at gøre hende til en billig tøs. Men Sebastian har fået øje på et langt bedre bytte. Rektors datter, Annette (Reese Witherspoon)! Kathryn og Sebastian vædder, at hvis han ikke kan forføre den uskyldige Annette inden skolestart, får Kathryn hans bil. Hvis han kan, får han... Kathryn!