I årene før Anden Verdenskrig tvinges en fattig, japansk pige til at forlade sin familie for at arbejde som stuepige i et geisha hus. På trods af en forrædderisk rival, der vil knække hendes livsmod, blomstrer hun op og udvikler sig til den legendariske geisha Sayuri. Smuk og kultiveret forfører og erobrer hun tidens mest magfulde mænd, men er samtidig plaget af en hemmelig kærlighed til den eneste mand, hun ikke kan få.

Nød tvang ham til at stjæle, men barmhjertighed fik ham til at forandre sig og slå ind på dydens smalle vej. I dag er den tidligere straffefange Valjean en succesfuld forretningsmand og borgmester for en lille by. Men ud fra hans fortid kommer Javert, en tidligere fængselsvagt, som nu er blevet politimand - og Javert glemmer aldrig, og tilgiver lige så sjældent.

Eva Perón er datter af en fattig landmand. Som 17-årig kommer hun til Buenos Aires, ambitiøs og fast besluttet på at blive filmstjerne. Selv om hun hurtigt bliver kendt, rækker hendes talent ikke til stjernestatus. Den får hun først, da hun gifter sig med General Perón. Da han kort tid efter bliver udnævnt til præsident, får hun en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der ser hende som en helgen. De døber hende Evita! I sin kamp for de fattige bliver hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Hendes popularitet er enorm. Selv da hun får konstateret uhelbredelig kræft, fortsætter hun sin utrolige kamp for arbejderklassen. Den 26. Juli 1952. Argentina i landesort. Evita dør kun 33 år gammel. De har mistet deres skytsengel. Men legenden og myten om Evita vil leve for evigt...