Efteråret 1959. Verden er i forandring, men på Welton Academy gør man sig klar til gennemførelsen af et århundrede gammelt ritual: Modtagelsen af et nyt hold drenge til kostskolens nådeløse disciplin. Men i år skal det blive anderledes – bag metertykt mure af granit og traditioner bliver lærebøger revet i stykker… John Keating er kommet til skolen!

Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.

DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Da krigskorrespondenten, Paul, vender hjem til sin søvnige barndomsby for at deltage i sin fars begravelse, mødes han af mistænksomhed og tvivl fra alle andre end den 16-årige Celia, som fascineres af historierne i Pauls liv. De indleder et intensivt venskab, og da hun pludselig forsvinder sporløst, peger alle spor mod Paul. Den apatiske by viser sig at gemme på flere hemmeligheder, end man er villig til at erkende, og Paul bliver konfronteret med sin fortid...

En fordomsfuld engelsk lærerinde kommer til Siam i 1862 for at undervise kongens børn. Regentens forestillinger om andre kulturer - og især engelske kvinder - er lige så firkantede som Annas. Men som tiden går, finder de to ud af, at de alligevel ikke er så forskellige.

Den nyuddannede præst Andreas, den klodsede bagerjomfru Olympia, den beklemte hotelportier Jørgen, den generte damefrisør Karen og den flabede Hal-Finn mødes på aftenskolens italienskhold. Da de som en pludselig indskydelse beslutter at tage på studietur til Italien, sker der noget. I det romantiske Venedig finder de ud af, at lykken er mere snublende nær, end de har været klar over.