Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.
Sara passer sin lillebror en aften. Under godnatlæsningen kommer Sara uforvaret til at påkalde Goblinkongen fra et fjernt eventyrland. Kongen tager lillebroren med til sit slot i midten af en kæmpe labyrint. Hvis Sara ikke finder ham før midnat, bliver han forvandlet til en goblin. Af sted, af sted.
Frøen Kermit overtales af sin agent (Dom DeLuise) til at forsøge sig i Hollywood. Fozzie, Miss Piggy, Gonzo og alle de øvrige mupper har lignende ambitioner, og snart er flokken på vej mod det forjættede land. Da en forretningsmand forsøger at overtale Kermit til at være talsmand for sin frølår-serverende restaurantkæde, udsættes han for fare. I Hollywood møder mupperne den kendte filmproducer Lew Lord i Orson Welles’ imponerende skikkelse.
Da den hellige krystal bliver brudt, overtager den ondsindede skeksier magten og myrder alle de gode gelflinger. Heldigvis overlever Kira og Jen. Herefter tager de sammen ud på en farefuld færd for at hele krystallen og redde verden inden det er for sent for altid.
Kermit og Fozzie the Bear er to journalister, der sendes til London for at interviewe Lady Holiday, en velhavende modedesigner, hvis kostbare diamanthalskæde er blevet stjålet. Kermit forelsker sig i hendes sekretær (Miss Piggy naturligvis), og både han og hele Muppet-holdet må gå i aktion, da tyvene slår til igen og får det til at se ud, som om Miss Piggy står bag.
Med Broadway som deres mål indtager Muppets Manhattan i denne fortryllende musical om kampen for at slå igennem i show business! Kermit og resten af de medvirkende i musicalen, Manhattan Melodies, har netop afsluttet teaterskolen og er nu på vej til the Big Apple med ambitioner om at forvandle deres stykke til en stor succes! Men da ingen i den store by overhovedet gider at snakke med dem, er det op til Kermit at bevare troen på, at showet VIL blive opført!
Meet the Feebles er en voksenkomedie om, hvad der foregår "backstage" hos en varietégruppe bestående af excentriske dukker. Varietéchefen Bletch er en hvalros, som har et lille bijob som narkohaj, kakerlakken Trevor viser i smug sadistiske pornofilm i kælderen, kaninen Harry er brunstig som... ja, som en kanin og har AIDS. Frøen Wynyard er et narkovrag og showets meget nervøse knivkaster, og flodhesten Heidi er showets primadonna!
Livet går sin gang i Muppetpensionatet, men Gonzo er begyndt af få sære drømme. Da han i tv-programmet 'UFOMania' hævder, at han har familie i det ydre rum, kommer han i kløerne på regeringens hemmelige ufo-agenter. Og så må vennerne Kermit, Fozzie, Miss Piggy og Animal tage affære.