På en lejrtur møder Hallie sin tvillingesøster Annie for første gang. Deres forældre blev skilt, da pigerne blev født, og bosatte sig på hver sit kontinent: Hallie i USA og Annie i England. Nu får tøserne den fælles mission at få deres forældre til at finde sammen igen. Til det formål bytter Hallie og Annie identitet, og det kommer der selvfølgelig mange forviklinger ud af
En midaldrende professor, som kommer til USA i tiden efter 2. Verdenskrig. Efter at have fundet arbejde, lejer han et værelse hos en jævnaldrende enke. Han foragter hende fra første øjeblik, men gifter sig alligevel med hende, blot for at komme tættere på hendes knapt 13-årige datter; den forførende og udfordrende Lolita. Professor Humbert og Lolita begiver sig sammen på en rejse gennem USA og gennem passionen, galskaben - og mord!
Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!
Frances er den succesfulde forfatter med det perfekte liv indtil hendes mand skrider og efterlader hende med skriveblokering. Hun tager konsekvensen og flytter til Italien på jagt efter livsglæde og kærlighed. Og minsanten om hun ikke finder begge dele under den toscanske sol.
Tyler Gage er en rod fra Baltimore godt på vej mod en kriminel løbebane. Han bliver idømt 200 timers samfundstjeneste, hvor han skal gøre rent på en danseskole. Og sikke et held, for Tyler har rytme i kroppen og talent for street-dance, og pludselig øjner han en vej ud af håbløsheden og hen mod et bedre og mere spændende liv. Og så gør det jo heller ikke noget, at labre Nora også går på skolen.
32-årige Bridget Jones har efter mange år med et mildest talt tumultarisk privatliv endelig scoret drømmefyren, advokaten Mark Darcy - men allerede efter få uger sammen med ham begynder tvivlen at nage hende. Hun opdager, at han stemmer konservativt, og jalousien blomstrer op hos hende, da han viser stor interesse for den smukke, langbenede Rebecca. Midt i alle bekymringerne dukker Bridgets tidligere chef, kvindebedåreren Daniel Cleaver, op. Og han begynder at lægge voldsomt an på hende. Hvad skal hun nu stille op?
Han er arving til Madison Hotel-millionerne, men det eneste, Billy har studeret for nylig, er piger og sprut. Men da Brian Madison fortæller sit fjog af en søn, at han planlægger at overdrage sit firma til vicedirektøren Eric Gordon, indgår Billy sit livs væddemål, der bringer ham tilbage på skolebænken.
Gwen Cummings er en succesrig klummeskribent i New York, der kører et vildt liv i overhalings-banen. Men da Gwen en dag i fuldskab beslutter sig for at stjæle sin søsters bryllupslimousine, smadrer hun den mod en butiksfacade. I retten bliver hun tvunget til at tilbringe 28 dage på en afvænningsklinik, medmindre hun vil i fængsel. På klinikken møder hun helt nye mennesker og helt nye måder at leve på. Og opdager, at det indre måske betyder mere end det ydre. Superstjernen Sandra Bullock (Speed, The Net, Demolition Man)spiller i denne forrygende morsomme, men også tankevækkende film at af sine lives bedste roller som festoriginalen Gwen, der pludselig tvinges til at se sig selv og livet fra en helt ny vinkel. Som hendes nye ven Eddie ses Viggo Mortensen (A Perfect Murder, Daylight, G.I. Jane), kæresten Jasper spilles af Dominic West (Star Wars Episode I), mens Elizabeth Perkins (I'm Losing You) er søsteren Lily. En hammerod film!
Terry arbejder i en bank og kommunikerer med bankens kunder via computer. En dag kommer der en mystisk besked på skærmen fra en ukendt person. Personen er britisk spion, som har KGB i hælene og beder Terry om hjælp til at komme ud af Sovjet. Snart er Terry selv jagtet af sovjetiske agenter og hun må bruge al sin snilde for at hjælpe spionen der kom ind på skærmen.
En seriemorder hærger et ørkenområde og FBI er på sporet. To agenter skal afhøre nogle overlevende vidner til den sidste forbrydelse, men det går hurtigt op for dem, at de alle skjuler noget. Skal morderen måske findes iblandt de tilsyneladende uskyldige?
Den 11-årige Nim bor sammen med sin far alene på en lille Stillehavsø. Da faderen forsvinder under en storm og øen trues af ubudne gæster, må Nim tage affære.
For anden gang er den lille by Ludlow i Maine skueplads for gru og gys af værste slags. Byen har en gammel indiansk begravelsesplads, der ifølge sagnet huser kræfter, der kan genoplive de døde. En nyankommen dreng mister sin hund, begraver den, og, ganske rigtigt, hunden kommer levende tilbage til ham, dog er den ikke længere så sød og rar. Alligevel vover drengen også at begrave sin nyligt afdøde mor.