9-årige Ralphie Parker nyder en tryg opvækst i 1940'ernes USA. Livet er stadig enkelt for ham, og indtil videre er hans eneste mening med livet at få det, alle drenge ønsker sig - en Red Ryder 200-shot carbine action air rifle BB gun. Op til jul bliver han ved med at plage livet af sin mor, men hun har kun den kolde skulder tilovers for ham. BB-guns har det jo også med at skyde et øje ud hist og her. Men så gør moderen også det, man for alt i verden ikke skal gøre - at erklære krig mod en 9-årig, og Ralphie indleder en stor kamp for at få fingrene i julegaven over dem alle.

Den aldrende politimand Roger Murtaugh får til opgave at efterforske den prostituerede Amanda Hunsaker's død. Amanda er datter af en bankdirektør, som er en af Murtaugh's personlige venner fra deres tid sammen i Vietnam. Til at hjælpe ham med efterforskningen får Murtaugh en ny makker i skikkelse af den selvmordsplagede og småpsykotiske Martin Riggs. Det uortodokse makkerpars efterforskning fører dem på sporet af en gruppe tidligere lejesoldater, der smugler heroin ind i Los Angeles. Ikke alene bliver efterforskningen nu ekstremt farlig, den bliver også personlig, da lederne af gruppen vil have Riggs og Murtaugh slået ihjel!

I år har Clark Griswold (Chevy Chase) lovet familien, at de skal holde en hyggelig gammeldags jul sammen. Før vi overhovedet når til julesangene, pynter han op med grinagtige fjollerier i den uopslidelige favorit ”Fars Fede Juleferie”. Man tror, det er løgn. Der er 25.000 lamper på taget, kalkunen eksploderer på middagsbordet, og beredskabsstyrken har omringet huset. I de andre skøre roller ser vi Beverley D’Angelo, Randy Quaid, Julia Louis-Dreyfuss, Juliette Lewis, William Hickey og flere andre. Og John Hughes’ manuskript er fyldt med humor, varme og lutter tåbeligheder. Det er juleløjer for alle pengene!

Rand køber et nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. "Husk aldrig at fodre den efter midnat" siger den gamle kinesiske mand og pakker gaven pænt ind. Det går selvfølgelig galt, og den lille Mogwai forvandler sig til en horde af små uhyrer med hang til mord og en hærgertrang, der overgår selv den værste børnehaveklasse.

USA, begyndelsen af 1900-tallet. Bankmanden Alonzo Smith planlægger er flytte hele sin familie fra St. Louis i sydstaterne til New York, fordi han har fået et nyt job. De fire døtre er imidlertid stærke modstandere af dette, da St. Louis med den forestående verdensudstilling står for at blive verdens centrum. Esther er desuden blevet forelsket i nabodrengen John Truett.

Iført stofhat, bukser med alt for korte ben og med den uundværlige pibe ankommer monsieur Hulot til den lille badeby. I sin uforlignelige stil stiger han ud af den pruttrende bil, men trods sin velvilje går det altid galt for Hulot, når han vil deltage i sommerens aktiviteter, eftersom han er manden, som gør, hvad der falder ham ind. Altid lige venlig - men med en unik evne til at skabe kaos...

Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam

Da Blanca Snow skal tilbringe julen med sin skruppelløse stedmor, Victoria, forsøger hun at opfylde sin afdøde fars sidste ønske – at skabe nye minder som en familie.

Pædiatrisk specialist Tasha Mason er fokuseret på én ting; at holde børnene i hendes afdeling så sunde og glade som muligt. Så da hendes high-school crush, som tilfældigvis er den smukke prins Alexander Cavalieri, brækker benet på en nærliggende skibakke, er Tasha tvunget til at lade ham i al hemmelighed få det godt på hendes gulv, og hun er rasende over, at en forkælet kongelig afbryder den dyrebare helbredende tid, hendes børn så hårdt har brug for. Men snart finder Tasha ud af, at noget hård kærlighed og en masse julestemning kan gøre denne kongelige smerte til en ridder i skinnende rustning.

Det nygifte par Cynthia og Steve skal holde deres første jul sammen og har inviteret deres familier til at fejre højtiden hjemme hos sig. Desværre bliver Steve fyret fra arbejde lige før jul, og Cynthia bliver gravid – fire år før det var planlagt. Begge vælger at holde nyhederne hemmelige for hinanden og familien, så de ikke spolerer julen. Men hemmeligheder har det med at komme frem i lyset.