Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...

Renato og Albin er et middel-aldrende bøssepar, som sammen driver en natklub i Saint Tropez, hvor Albin hver aften står på scenen som Zazu Napoli, hans drag-identitet. Renato har også en søn, fra et tidligere forhold, som han og Albin sammen har opdraget som kærlige forældre. Da sønnen kommer hjem og fortæller at han skal giftes bliver der problemer, for hans forlovedes forældre er ultra-konservative, og nu vil de gerne møde svigerfamilien.

Der er noget meget mystisk over de to nye præster – ja, faktisk er de ret komiske. For Robert De Niro og Sean Penn er nemlig slet ikke kirkens mænd. De er et par simple forbrydere på flugt, hvis eneste bøn er, at de kan narre alle til at tro, at de er præster og så iøvrigt nå sikkert over grænsen til Canada – lige for næsen af politiet. Demi Moore spiller sammen med De Niro og Penn i denne morsomme film med manuskript af David Mamet. Forbryderne er sluppet løs, og komedien kan begynde. Det ville være synd og skam at gå glip af denne morsomme film!

Ruben vurderer risiko i forsikringsbranchen. Men at han hans kone ville forlade ham på deres bryllupsrejse, havde han ikke regnet ud. Og det på trods af at Ruben også bruger metoderne fra sit arbejde til at styre sit privatliv. Derfor er han en smule forbeholden, da søde Polly dukker op. Er hun risikoen værd?