Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown, Washington, D.C., med sin datter, 12-årige Regan. Chris bemærker efterhånden, at Regan opfører sig mere og mere mærkeligt, og hendes bizarre påfund fører til, at Chris søger læge. Trods mange fysiske undersøgelser lykkedes det ikke lægerne at finde ud af hvad der er galt, og hun henvises derfor til en psykolog. I mellemtiden bliver datterens tilstand mere og mere ekstrem, og huset danner rammen om adskillige uhyggelige og mærkelige fænomener. En af lægerne opfordrer Chris til at opsøge en katolsk præst, der har erfaring med eksorcisme. Chris konsulterer derfor Damien Karras, der både er præst og psykolog. Han går efter megen overtalelse med til at se på Regan, og efter at have været vidne til flere overnaturlige hændelser bliver han overbevist om, at hun er besat. Han får efterfølgende hjælp af den aldrende katolske præst og arkæolog Merrin, der har erfaring med eksorcisme fra sin tid i Afrika.

Alex er præst og bliver bedt om at undersøge de mystiske omstændigheder omkring en af sine kollegaers død. Da Alex ankommer til Rom, opdager han, at den døde præsts lig er mærket med nogle mystiske tegn, der muligvis stammer fra en såkaldt Sin Eater - en mand, der tilbyder tilgivelse uden for den anerkendte kirkes rammer. Alex er havnet midt i et godt gammeldags mysterium... Brian Helgeland (Payback, A Knight’s Tale) har instrueret.

Før familien Lutz beboede huset i Amityville, udspillede der sig i selvsamme bygning et andet drama. En katolsk familie flytter ind, og deres ældste søn Sonny bliver kort efter besat af en dæmon, som holder til i et hemmeligt kælderrum. Instrueret af en stemme fra sin Walkman forfører Sonny sin søster, før han går i gang med at slagte den øvrige familie. En lokal præst må forsøge at redde drengens sjæl og samtidig tage kampen op imod den uhyggelige dæmon.

Præsten Merrin får sat sin tro på prøve under 2. Verdenskrig. De rædsler, han er vidne til, mærker ham dybt og tvinger ham til at opgive præstegerningen. En dag får han et tilbud, han ikke kan afslå. En samler henvender sig til ham og beder ham undersøge ruinen af en gammel kirke, der er ved at blive udgravet i Kairo, Ægypten. Merrin, der oprindelig er arkæolog, slår til, men da han begynder at undersøge den gamle kirke, finder han noget foruroligende - en ondskab så forfærdelig, at den vil plage ham resten af hans liv.