Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.
Da den unge Hutter i 1839 rejser til Transsylvanien for at afslutte en ejendomshandel med den uhyggelige grev Orlock, er han intetanende med til at sætte en djævelsk plan i værk. Den første filmatisering af Bram Stokers gyserklassiker er stadig i dag en af de bedste Dracula-fortællinger – den velkendte historie om den ensomme, blodsugende greve – F. W. Murnaus mesterværk og et startskud for hele gyserfilmgenren.
Handlingen strækker sig over 200 år og starter i vor tid på et hotel i San Francisco, hvor vampyren Louis fortæller den unge reporter om sit liv som vampyr. Louis levede for en tid af rotteblod for at slippe for skyldfølelsen ved at tage menneskeliv – men da en lille pige en aften kaster sig i hans arme – kan han ikke længere styre sin blodtørst. Den beregnende Lestat opdager det og gør pigen til vampyr uden at vide, hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for ham selv. En ypperlig billedfortælling, som underholder og forfører sin tilskuer i to timer, er denne forrygende flotte filmatisering af kultforfatteren Anne Rices succesroman "En Vampyrs Bekendelser".
En ung mand Grey, ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.
I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.
Renfield er ankommet til Rumænien, for at sælge et gods i London til en velhavende greve. Men greven er en blodtørstig vampyr, og Renfield bliver gjort til hans slave. I London møder greven hans nye naboer, og bliver interesseret i den unge datter, Mina.
Blood: The Last Vampire foregår under Vietnamkrigen, men den handler ikke om soldater og kamp, men derimod om mystiske overnaturlige hændelser og vampyrangreb på en skole for militærfolkenes børn. En kvindelig japansk vampyrspecialist bliver sat på sagen - forklædt som skoleelev. Det er allehelgensaften, så der skal være fest - forhåbentlig uden rigtige vampyrer.
Mavis beslutter sig for at overraske Dracula og resten af familien med en krydstogtsferie! Med på turen følger snart også resten af monster-slænget til alles fælles fornøjelse. Ombord på skibet findes alt fra den dejligste mad til monstervolleyball og eksotiske udflugter, og både familie og venner stornyder opholdet og hinandens selskab. Men så sker det uventede, Drac bliver forelsket i den fristende men åh så farlige skibskaptajn Eunice, og det hele bliver en tand for meget med den spirende forelskelse, og nu langt mindre tid til dem, han rejste ud ud med for at være sammen med...
I århundreder har to racer levet skjult og i evig blodig strid blandt menneskene; de aristokratiske og sofistikerede Vampyrer, og de vilde og brutale Lycans (varulve). Deres kamp er ved at nærme sig sin afslutning, med vampyrerne som sejrherrer, da den egenrådige vampyr kriger Selene får nys om en mystisk plan varulvene har for en ung læge, Michael. Mens hun følger ham og må redde ham fra begge parter i striden, knytter hun et stærkt og aldrig før set bånd med ham. Men hun har ingen idé om hvilke altødelæggende konsekvenser for begge racer, den hemmelige plan har...
Sharon er psykisk syg, og lægerne anbefaler indlæggelse på livstid. Det vil hendes mor Rose ikke høre tale om, så hun søger tilflugt i Silent Hil, en uhyggelig spøgelsesby, der altid er indhyllet i tåge og fuld af skumle væsner. Sharon bliver kidnappet og Rose beslutter at sætte hårdt mod hårdt i forsøget på at redde sin datter og komme en lurende ondskab til livs.
Selene og Michael er på flugt fra vampyrernes ledere efter at have dræbt den onde mestervampyr Victor. Men så snart de er ved at komme til kræfter, dukker en ny og endnu større fare op fra mørket: Vampyrernes stamfader Marcus er vågnet og vil befri sin bror William, den første og mest blodtørstige varulv. Sammen skal de skabe en ny hær af bestialske tjenere.
Motorcykelstuntmanden Johnny Blaze beder guden Mephistopheles om at redde sin døende far. Som betaling lader han sig besætte af en grum ånd, der forvandler Johnny til den flammende hævner Ghost Rider så snart natten falder. Med flammer om kraniet, lædertøj, nitter og en led kværn gør Ghost Rider livet usikkert for udvalgte skurke. Specielt den kradsbørstige Blackhart får kam til sit hår.
Det lille fiskersamfund blev grundlagt på en dyster hemmelighed og nu, præcis 100 år efter, tager fortiden sin grusomme hævn. En tung mystisk tåge bevæger sig ind over byen og der finder flere grusomme dødsfald sted. Rygter om hemmeligheder ligeså gamle som byen selv, begynder at sprede sig. Befolkningen i Antonio Bay forstår efterhånden at de er ofre for en hævnaktion fra sømænd som for længst er døde - sømænd som blev dræbt af byens grundlæggere.