Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.
De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.
Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.
Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?
Will Freeman (Hugh Grant) er genstand for alle mænds misundelse: Han kører en hurtig bil, har mange flygtige forhold og er i en alder af 38 helt fri for ansvar; indtil han møder Marcus. En enestående 12-årig dreng der vender op og ned på Wills liv med lattervækkende resultater.
Da Blanca Snow skal tilbringe julen med sin skruppelløse stedmor, Victoria, forsøger hun at opfylde sin afdøde fars sidste ønske – at skabe nye minder som en familie.