Tag med på et spændende eventyr til havets bund – i Disneys Atlantis! Milo Thatchs eneste ønske er at finde byen Atlantis, som ifølge historien forsvandt sporløst i havets dyb. Den stenrige professor Whitmore har den samme drøm og inden Milo ved af det, er han på vej ud på sit livs eventyr. Med på ekspeditionen er den seje Kaptajn Rourke, den gale geolog Moliere, dynamitspecialisten Vince og så Cookie – kokken med verdens ulækreste mad. I en ubåd dykker de ned mod havets bund. Pludselig støder de på et uhyre, som vogter vejen til Atlantis. Efter en hård kamp når de deres mål og opdager at byen findes! Milo møder den spændende prinsesse Kida, men opdager også at Rourke og de andre har en lumsk plan med i bagagen…

Romernes kejser Cæsar og egypternes dronning Kleopatra kan ikke helt enes om det egyptiske folks fortræffeligheder. De indgår et væddemål, hvor Kleopatras arkitekt, Linealis, skal designe et palads til Cæsar. Linealis er dog ikke i stand til at slå en lige streg og søger hjælp hos sin galliske ven, druiden Miraculix. Med hans trylledrik, Asterix' snilde og Obelix' råstyrke skal det nok gå alt sammen.

I denne nye juleklassiker er det ikke kun juletræet, der er grønt. Shrek er tilbage og forsøger at komme i julestemning. Han har lovet Fiona og børnene en jul, de aldrig glemmer, så nu må han på lynkursus i juletraditioner. Men netop som han mener at have planlagt den helt perfekte jul for familien, dukker Æsel, Den Bestøvlede Kat, Honningkagemanden og alle de andre op. En Shreklig Jul er det bedste juleeventyr som aldrig er blevet fortalt ... før nu.

Asterix, Obelix og de andre gallere er i fare! Vikingerne har nemlig hørt, at der findes folk, der kan flyve, hvis de bliver bange. Men da vikingerne ikke kender til frygt, er de nødt til at kidnappe en galler for at få demonstreret mekanismen. Oven i købet kommer Majestixs nevø, Provoix, på besøg i landsbyen.

I filmen Break ser vi en frø og en pingvin sidde og have en samtale på leveringsrampen til madbutikken Coop.