Tolv år tilbage mistede plastikkirurgen Robert Ledgard sin kone, som omkom af forbrændinger efter en bilulykke. Lige siden har Ledgard været besat af at udvikle en revolutionerende hudbehandling til brandsår. Til det formål holder han en levende forsøgskanin, den unge Vera, fanget i kælderen af sin overdådige luksusvilla.

I 1600-tallet rejser to jesuiterpræster, Rodrigues og Garrpe, fra Portugal til Japan for at finde deres forsvundne mentor, fader Ferreira, som rygtes at være faldet fra troen. De ankommer til et uforsonligt og fremmed rige, hvor kristendommen er bandlyst, og al kontakt med den vestlige verden er uønsket. Shogunstyrets tortur af kristne præster bevæger Rodrigues til at gruble over Guds manglende indgriben.

Året er 1973. Årtiet, hvor parforholdet led under kravet om at skulle være åbent, og Watergate-skandalen trak USA's snavsede vasketøj ud til offentlighedens skue. Som det bliver sagt i filmen: "Da man ikke kan vælge at være god, fordi det er for rationelt, må man vælge at være ond". Eller? The Ice Storm handler om, hvordan en familie i 1973 har det på disse moralske og følelsesmæssige betingelser. Om hvordan personerne inderst inde gerne vil være gode og forsøge at finde den sande kærlighed.

England, 1964. Servitricen Rose kommer i klemme, da hun bliver vidne til et bandemord. Den 17-årige bølle Pinkie, som er i færd med at kæmpe sig til tops i underverdenen, charmer sig ind på den bly Rose. Han vil være sikker på, at hun ikke kan identificere ham som gerningsmanden. Og skulle hun finde på at sladre til politiet, er det også Pinkies job at gøre hende tavs med sin trofaste springkniv.