Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.

Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.

Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.

Efter at en blind date går grueligt galt, aftaler Jim og Lauren, at de aldrig nogensinde skal se hinanden igen. Men det kommer hurtigt til at ændre sig på en ferie, da de to - inklusive deres familier og børn - alle bliver fanget i samme suite på en afrikansk safaritur!

Henry bor på Hawaii og bruger sin fritid på at score feriegæster. En dag falder han for Lucy, der har store problemer med korttidshukommelse. Hun kan simpelhen ikke huske, hvad der skete i går, så Henry må starte forfra hver dag i sine forsøg på at vinde hendes hjerte.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

Yngre og ældre par søger hinanden på sjov og uventet vis i denne anderledes romantiske komedie. Paul og Hannah opdager, at de selv efter 40 års ægteskab kan lære nye og overraskende ting om hinanden. Meredith er teaterdirektør og har nok i sit arbejde, men den stædige Trent er vildt besat af hende. Joan og Keenan foretrækker at finde deres partner i en natklub.

Med en pensioneret CIA-agent og specialist i forhørsmetoder som kommende svigerfar, var det svært nok for Greg Focker overhovedet at få lov at gifte sig med sin forlovede, Pam. Men Pams far, kontrol-freaken Jack Byrnes, gav sig til sidst og nu er det tid til at svigerforældrene mødes for første gang. Ovenpå Gregs første rædselsweekend hos familien Byrnes, burde de værste knaster være høvlet ned, men det viser sig, at hans egne forældre, Bernie og Roz Focker er Jack og Dina Byrnes totale modsætninger med deres hyper-afslappede instilling til tilværelsen. Og stakkels Greg og Pams kamp for at få svigerforældrene bragt sammen synes mere og mere håbløs efterhånden som katastroferne indtræffer.