En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.

En biografisk film, der kigger nærmere på prøvelserne og triumferne, som B. J. Habibie, den betydningsfulde præsident af Indonesien, oplevede som barn og ung.

Emil Jannings spiller den ældre professor Immanuel Roth, som forføres af natklubsangerinden Lola Lola (Marlene Dietrich). I sin forgabelse lader han sig totalt nedværdige, gifter sig med pigen, og går derefter en grum skæbne i møde.

En ekspedition til Ægypten finder mumien af en oldtids-prins som blev begravet levende for hans forbrydelser. Også fundet i graven er en rulle, som siges at kunne genoplive de døde. Im-Ho-Tep bliver vækket, og søger nu hans fortabte kærlighed, som han mener er reinkarneret som en smuk ung kvinde.

Den hårde skoletid er forbi, og 500 high school-elever har kun to ting i hovedet: fest og sex! I dagene, som kommer, vil den mest brogede forsamling af nørder, bimbos, sportsidioter og almindelige galninge, du kan forestille dig, pludselig opføre sig som én stor masse – og det er bestemt ikke hjernemasse, vi snakker om her. I dette frådende helvede skal Preston Meyers forsøge at score pigen, han har været forelsket i gennem hele sin skoletid, den vidunderlige Amanda Beckett. Det bliver en opgave, der kræver fuld koncentration og ekstrem omtanke. Han har ikke en chance. Den stolte amerikanske tradition for vanvittige high school-komedier får en ekstra tak i denne fuld-tryk-på-og-sømmet-i-bund-party-farce. I hovedrollerne ser vi Ethan Embry og Jennifer Love Hewitt fra I Know What You Did Last Summer.

Tom Cruise er Stef – en ung flot fyr med amerikansk fodbold som sin store lidenskab. Stefs højeste ønske er at blive så god en fodboldspiller, at det giver ham adgang til universitetet. Han vil gerne være ingeniør – men frem for alt vil han bare væk fra sin fødeby, hvor den lokale mine stort set er den eneste beskæftigelsesmulighed. Hans far og bror arbejder i minen, og alt ser ud til, at også Stefs fremtid ligger der. Men sådan skal det ikke være, hvis det skal gå efter Stefs hoved. Hans anden store lidenskab hedder Lisa. Både sammen og hver for sig kæmper de et brag af en kamp for at få deres drømme og ambitioner opfyldt, men møder naturligvis massiv modstand – bl.a. fra Stefs fodboldtræner.

Dave, Sam og Jeff er ved at dimittere fra Holden University med æresbevisninger i at lyve, snyde og planlægge. De tre værelseskammerater har stolt snydt sig igennem de sidste fire år på college, og nu, under de afsluttende eksamener, er disse store mænd på campus ved at blive knust af den mest usandsynlige fyr i skolen. Den selv-udnævnte seje Ethan, en ambitiøs nørd med som er håbløs forelsket i en pige, træder ind i deres liv en dag, og vender deres liv på hovedet.