Da Imperiet for nys om at oprørerne har gemt sig på isplaneten Hoth, bliver sagen overdraget til Darth Vader. Han sætter en stor landstyrke ind for at knuse oprørshæren, der trods heroisk modstand til sidst må flygte. Han Solo, Prinsesse Leia og droiderne R2-D2 og C-3P0 søger tilflugt på planeten Bespin hos Solos gamle ven Lando Calrissian. I mellemtiden opsøger Luke Skywalker den gamle Jedimester Yoda for at udvikle sine evner og samle kræfter til endnu et slag mod ondskaben.

Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.

Da Frank Adler’s søster pludselig dør, får Frank ansvaret for hendes lille datter Mary. Mary er et meget intelligent barn, men alligevel prøver Frank at give hende en så almindelig opvækst som muligt. Men det bryder Frank’s mor sig ikke om, og hun forsøger derfor at få forældrerettigheden over Mary. Det er en kamp, som Frank overhovedet ikke er klædt på til.

Gerry Conlon er en ubetydelig tyv i 70'ernes splittede Belfast, og hans største interesser er at drikke sig fuld og feste, hvilket hans stille og skrøbelige far Giuseppe er meget imod. Da Gerry gør IRA vrede, sender hans far ham til England, hvor hans udskejelser gør, at han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han er uskyldig, men tvinges til at tilstå terroristers bombeangreb og idømmes livsvarigt fængsel. Den uskyldige Giuseppe bliver også anholdt og fængslet, og i fængslet opdager Gerry langsomt, at faderens tilsyneladende skrøbelighed dækker over en utrolig styrke og klogskab. Sammen med en meget engageret forsvarer beslutter Gerry at få sin uskyld bevist, rense sin fars navn og afsløre sandheden bag en af juraens mest skamfulde begivenheder i nyere tid.

12-årige Winnie og Siem lærer hinanden at kende, da Winnies mor, Tosca, og Siems far, Rik, forelsker sig midt i skolegården. Der går ikke lang tid, før de sammen danner en stedfamilie. Et kendt begreb for Siem, da hans far, Rik, allerede har været gift to gange før. De to børn kommer godt ud af det med hinanden og ser frem til det nærliggende ægteskab. Det er dog ikke altid lige let at indgå i et parforhold, hvilket tydeligt kommer til udtryk mellem Tosca og Rik. Børnenes drøm om en lykkelig familie brister, og de beslutter sig derfor for at hjælpe deres forældre på vej ved at lave en instrukltionsvideo med nyttige forholdstips. I processen opdager Winnie og Siem, at de har følelser for hinanden og de problemer, som dette medfører.

Carrie bliver ydmyget af sine skolekammerater, da hun får sin første menstruation efter en idrætstime. Hendes gudfrygtige mor er ingen hjælp, men til gengæld har hun udviklet telekinetiske evner, så hun med viljens kraft kan flytte genstande. Hun er således i stand til at tage en alvorlig hævn over sine plageånder, der til gengæld er i gang med at forberede den ultimative ydmygelse.

Mellem to verdenskrige midt i 1930´erne, lærer frøken Brodie sine skolepiger om verdens mirakler med sprudlende entusiasme. Hvor elsket hun end er af sine elever, bryder den strenge skoleledelse sig dog ikke meget om hendes måde at lærer sine elever om sandheden og skønheden i kunst, historie, litteratur og sensualitet.

Hele menneskehedens skæbne hænger i en tynd tråd, da en hensynsløs prins vækker en uovervindelig hær af væsner til live og går i krig mod menneskene. Nu er det op til Hellboy og hans hold af paranormale udstødte at bekæmpe de mørke kræfter i den ultimative kamp mellem det gode og det onde!

I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.

En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.

Sharon er psykisk syg, og lægerne anbefaler indlæggelse på livstid. Det vil hendes mor Rose ikke høre tale om, så hun søger tilflugt i Silent Hil, en uhyggelig spøgelsesby, der altid er indhyllet i tåge og fuld af skumle væsner. Sharon bliver kidnappet og Rose beslutter at sætte hårdt mod hårdt i forsøget på at redde sin datter og komme en lurende ondskab til livs.

Roy McCormack (Martin Lawrence) er så succesrig som basket træner i American Collage serien, at han efterhånden bruger mere tid på sponsorplaje end på, hvad der foregår på banen. Og når han endelig koncentrerer sig om spillet, er han så kolerisk for meget, at han læner sig op af en fyreing. Men dén grænse overskrides endelig, da han kommer til at slå et konkurrende holds mascot ihjel... Med en basket bold! Næste stop er samfundstjeneste i gymnatiebasket i et par måneder, men hvilke måneder? Holdet - Smelters - har ikke vundet en kamp siden Reagan var præsident - spillerne er overvægtige, halvblinde, ligeglade... Med andre ord; der er virkelig noget at arbejde med!