James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.
Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?
Gary Gaines, træner for et lokalt fodboldhold i lille by Odessa, Texas, driver sin trup til de statslige mesterskaber. Men vejen til herlighed er brolagt med racemæssige og økonomiske stridigheder, og træneren må hjælpe sine spillere med at navigere gennem labyrinten, så de kan spille som vindere.
Om dagen reparerer Chris Cole kopimaskiner. Om aftenen indtager han scenen som frontfigur i et band, der kopierer Steel Dragon, som er verdens største heavy-metal band. Pludselig får han så sit livs chance. Chris bliver hentet ind som Steel Dragons nye forsanger, og uden videre skifter han status fra at være helt ukendt til at være megastjerne. Og uden videre kastes han og hans kæreste/manager Emily ud i en verden, som er mere sindssyg, end de havde forestillet sig.
Da hun var teenager tegnede livet lyst for Rose, men ti år senere har hun langtfra indfriet sine drømme. Bag sig har hun en række forliste forhold og arbejder hårdt som alene-mor. En dag kaster Rose sig ud et projekt, hvor hun foretager oprydning og rengøring af steder, hvor der er foregået voldelige forbrydelser og andre ubehageligheder. Rose får hurtigt success og har samtidig held med at forbedre sit forhold til sin yngre søster og sin far.
Under Nicaraguas borgerkrig i 1979 går tre amerikanske pressefolk - fotografen Russel, journalisten Alex og radioreporteren Claire - til de yderste grænser for at få de bedste billeder og historier med hjem. Men de undgår ikke selv at blive en del af den revolutionære konflikt.
Georgia Rule følger en oprørsk, ukontrollabel teenager, der bliver trukket af sin dysfunktionelle mor for at tilbringe sommeren med sin bedstemor. Hendes rejse vil føre alle tre kvinder til afsløringer af begravede familiehemmeligheder og en forståelse af, at - uanset hvad der sker - de bånd, der binder, aldrig kan brydes.