Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

Hillary Swank spiller Erin Gruwell. Hun står som nyuddannet, ung og meget idealistisk gymnasielærer med en klasse, hvor forventningerne til eleverne fra de øvrige læreres side, er lig nul. Grundet elevernes forskellige etniske og mere end småkriminelle baggrund, har det ikke tidligere været mulig at gennemføre undervisningen og således inspirere dem til at nå udover deres nuværende miljø. Men Erin giver ikke op trods stor modvilje fra såvel eleverne og kollegerne… 'Freedom Writers' er en bevægende og dramatisk filmoplevelse, der vækker eftertanke i tidens multietniske samfund.

I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.

Nazityskland, 1943. Krigen er i fuld gang, og en lille flok universitetsstuderende, der kalder sig 'Hvide Rose', bekæmper med al magt Det tredie Rige. Den eneste kvinde i gruppen er Sophie Scholl. Da hun og hendes bror uddeler flyveblade nær universitetet i München går det galt. Da Gestapo får fingre i dem, begynder en krævende afhøring, hvor Sophies idealer bliver sat på en alvorlig prøve.

Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.

Dette er den sande og fantastiske historie om Charles Heidsieck, søn af en rig og berømt vin-familie i Frankrig. I anden halvdel af 1800-tallet forlader han vingårdens tryghed for at erobre amerikanernes smagsløg, kun bevæbnet med væsken kaldet champagne ­ og adskillige centiliter charme. Eventyret bringer ham til New York og Louisiana og videre ud i den ufremkommelige vildmark. Snart stilles han overfor sit livs store lidenskab i form af frihedskæmperen Pauline. Men han stilles også overfor borgerkrigens geværmundinger, da han havner i fængsel, anklaget for spionage. Dette er en episk fortælling fuld af lidenskab, krig, løgn og bedrag. En fortælling om en mand, som er parat til at risikere alt for at virkeliggøre sine drømme ­ til og med sit eget liv!