Chuck Barris drømmer om at slå igennem som tv-producer. Han går bare og venter på, at den ultimative idé til et tv-show skal komme til ham. Det eneste, han har på hjernen ud over sin kommende tv-karriere, er kvinder og sex. Af uforståelige årsager lykkes det ham faktisk at nedlægge den ene kvinde efter den anden. Uforståeligt, fordi han for os, publikummet til filmen, virker alt andet end charmerende, og man kan ikke ligefrem påstå, han er køn. Filmen dvæler lidt ved en påstand om, at de her kvinder måske netop falder for Chuck, fordi de kan mærke, at han engang vil få stor succes. Da det endelig sker, at Chuck er ved at bryde igennem inden for tv-branchen, bliver han opsøgt af en agent fra CIA, som er overbevist om, at Chuck ville kunne tjene sit land ultimativt ved at blive agent for CIA. Først for sent indser Chuck, at han er blevet rekrutteret som lejemorder, og nu er der ingen udvej - han må leve et dobbeltliv som kendt tv-producer og hemmelig agent.
Tre kvinder påstår, at de alle har været gift med den berømte sanger Frankie Lymon. Nu efter hans død, mener de alle at have krav på arven efter ham. Det er ikke nogen let nød at knække for advokaten Morris Levy, der har fået samtlige hustruer som klienter. Men måske er det alligevel muligt at bevise hvem af kvinderne, der først blev gift med Frankie og hvem, der elskede ham højest.
Kathrine er en talkshowvært med en skarp tunge og et hold forfattere, der udelukkende består af mænd. Da hun får besked om, at hun ikke længere skal være vært, indser hun, at en fornyelse er nødvendig for at beholde jobbet. Katherines verden bliver vendt på hovedet, da hun ansætter sin første kvindelige tekstforfatter, Molly . Det, som startede som en ansættelse for at lægge låg på en bekymring om manglende mangfoldighed, viser sig at få uventede og hysterisk morsomme konsekvenser. Kathrine og Molly, som kommer fra forskellige generationer og kulturer finder sammen et fællesskab via deres kærlighed til den perfekte punchline.