Pom Poko fra 1994 handler om et samfund af magiske form-skiftende vaskebjørne, der kæmper for at redde deres skov fra udryddelse på grund af byudviklingen. Filmen, som er højaktuel med verdens klimakamp, er produceret af Hayao Miyazakis filmselskab Studio Ghibli. Det er dog ikke mesteren selv, der har instrueret, men derimod Isao Takahata, der også lavede de rørende Grave of the Fireflies, Only Yesterday og My Neighbors the Yamadas.

På magisk vis bliver Barbie vakt til live i sin tredje tegnefilm, Barbie af Svanesøen. Filmen er baseret på Tjaikovskijs fremragende musik og det elskede eventyr, og i hovedrollen ses Barbie som Odette, den unge bagerdatter, som følger efter en enhjørning ind i den fortryllede skov. Den onde troldmand, Rothbart, der vil besejre sin kusine Eventyrdronningen, og overtage skoven, forvandler Odette til en svane...

Pingvinmarchen 2 følger en pingvinfamilie i deres kamp for at opfostre en lille pingvinunge. Herefter følges en flok unge pingviner, der skal på deres allerførste vandring gennem den antarktiske natur.

Johan og hans far har boet på et skib så længe Johan kan huske. Johan vil gerne lære at sejle skibet -- så vil han sejle til Fjerkongens Rige, for han tror nok at det er der hans mor er. En dag da Johans far henter forsyninger og Johan er alene på skibet, modtager han et opkald på radioen om Fjerkongen, og så sejler han af sted på eventyr på egen hånd ...

Hunden Bolt har så stor succes som superhelt i en tv-serie, at han tror, at han også har superhelteevner i virkeligheden. Ved en fejl havner han i New York, hvor han møder den forladte huskat Mittlens og den overvægtige hamster Rhino, der er helt vild med tv shows. De hjælper ham med at komme tilbage til Hollywood. Undervejs lærer Bolt, at man godt kan være en helt uden at have overnaturlige evner.

Michael Caine i sin ungdoms-glansrolle som cockney-fyren Alfie, der føler en bestandig og umættelig trang til det modsatte køn. Pigerne er gået i blodet på ham, og han har svært ved at holde sig fra "godterne". Under overfladen på denne sex-komedie lurer en tragedie, der fortæller enkelt og intenst om den, der tager og den, der bliver taget. Blandt de øvrige medvirkende ses Shirley Winters, Millicent Martin, Julia Foster, Jane Asher og Shirley Anne Field.

Den vanvittige morskab begynder, da den skrubelløse mediemagnat Rod køber Englands Marwood Zoologiske Have. Besat af tanken om at forvandle den løjerlige lille zoologiske have til en indbringende pengemaskine, sender McCain sin sexede marketingschef Willa og hans søn Vince afsted for at pifte stedet lidt op. Fra nu af vil den zoologiske have skille sig af med alle de nuttede krammedyr og erstatte dem med bidske bæster.

Han skal løbe sit livs løb... hvis han kan møde op i tide!Rensdyret Robbie ankommer på Nordpolen for at indtage en plads på Julemandens slædehold. Robbie er ikke helt klar over, hvor han skal hen med sit liv - og snart bliver han overbevist om, at han er håbløst uegnet til at være med på holdet. Så begynder det fantastiske eventyr, som hele familien vil nyde - for Robbie beslutter sig for at ville vinde pigen og vinde sine holdkammeraters respekt - ved at løbe i det årlige rensdyrløb...

Her er den morsomme og spændende historie om den lille skovdue Valiant, der melder sig som frivillig til Brevduekorpset under 2. Verdenskrig. Sammen med sine nye venner bliver han sendt til en træningslejr, hvor livet ikke er lutter fuglefrø, for træningen er meget hård. I starten kommer rekrutterne hele tiden galt afsted. Men snart er de klar til at fl yve ud på deres første mission. Det er farligt, men Valiant viser, hvad han duer til, narrer fjendens frygtede Falke-eskadrille og bliver en vaskeægte Royal Air Force-helt.