Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.
30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.
Året er 1542. Martin Guerre vender tilbage til sin familie i en lille hyggelig fransk landsby efter 8 år i krig. Familien og specielt hans kone undrer sig over Martins opførsel. Han plejede nemlig at være sur og indadvendt, men nu er Martin pludselig glad og imødekommende! Han er en forandret mand. Eller er han nu også det? Hvad nu, hvis det slet ikke er Martin Guerre, der er vendt tilbage fra krigen?
År 1917. Første Verdenskrig hærger Europa, og USA har nægtet at involvere sig. Men uden sit land i ryggen melder et hold toptrænede amerikanske piloter sig frivilligt ved den franske front. Klar til at ofre livet for friheden på et fjernt kontinent. Klar til at kæmpe side om side med fremmede soldater. Klar til at løfte Første Verdenskrig op i luftrummet. Dette er den sande historie om den legendariske Lafayette-Eskadrille - USA's første kamppiloter.
I 1959 rejser Truman Capote til Kansas for at skrive en bog om det brutale mord på en hel familie. Den feterede forfatter udvikler et nært forhold til den ene af morderne. Samtidig kan han kun få den perfekte slutning på sin bog, hvis morderne bliver henrettet. Bogen, den dokumentariske roman 'Med koldt blod', bliver et mesterværk, men de personlige omkostninger for den berømte forfatter bliver store.
I 1970 forbereder man sig til Miss World-konkurrencen i London med komikeren Bob Hope som vært. Men den nydannede protestgruppe Women's Liberation Movement mener, at skønhedskonkurrencen fornedrer kvinder. De forbereder sig på at bemægtige sig scenen under det live-transmitterede show. For kan man finde en bedre anledning til at protestere over, at kvinder behandles som objekter, der bare skal se pæne ud?