De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Biografisk drama om forfatteren Iris Murdoch, som en dag bliver diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun mister alt, bortset fra sin elskede mand John Bayley, som er fast besluttet på at stå ved hendes side. Filmen veksler mellem nutid og datid, og er baseret på Johns memoirer.