Opfattelsen af Wallis Simpson har altid skilt vandene, men for den britiske befolkning vil hun altid være kvinden, der stjal deres konge og kastede monarkiet ud i en krise. Den to gange skilte kvinde, der efter sit giftermål med Edward blev hertuginde af Windsor, fik aldrig igen tilladelse til at rejse til Storbritannien og blev aldrig modtaget af den britiske kongefamilie. Nogle opfatter hende som en heks, der kastede en forbandelse over den smukke prins, mens andre er betaget af tanken om, at den mand, hun elskede, opgav alt for hende.