I 1994 findes et tvillingepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en nærliggende kostskole, men sagen lukkes, da en lokal outsider erklærer sig skyldig og dømmes for mordene. 20 år senere ender sagen på vicekriminalkommissær Carl Mørcks skrivebord, og han indser hurtigt, at noget er galt. Carl og hans assistent Assad genoptager sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til mordene. Snart bliver de to kastet ud i en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet siden mordene fandt sted. Men Carl og Assad er ikke de eneste, der jagter Kimmie, da hendes viden er til stor fare for en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af samfundet, og de vil gøre alt hvad de kan for at forhindre fortiden i at indhente dem.

Veninderne Marie og Alex tager ud til Alex' forældre på landet for at læse til eksamen og slappe af. Men da tusmørket falder på, får de besøg - et sandt helvede venter de to. En hensynsløs morder myrder Alex' familie og tager hende til fange. Det er nu op til Marie at redde Alex fra en blodig død. Men morderen er hele tiden et skridt foran. Vil det lykkes Marie at redde Alex? Og er alting, som det ser ud til?

Den gravide Sarah mister sin mand i en bilulykke. Nogle måneder senere nærmer fødslen sig, og i stor sorg beslutter Sarah at blive alene hjemme juleaften. En fremmed klædt i sort banker på døren og insisterer på at komme ind!

Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.

Gymnasielæreren Jessica Martin bliver en dag kidnappet fra sit hjem af fem mænd. Hun føres til et ukendt sted, og aner ikke, hvorfor hun er blevet deres offer. Det lykkes hende at få en ødelagt mobiltelefon til at virke nok til, at den kan ringe til et enkelt nummer: En helt fremmed, den unge Ryan, svarer i den anden ende. Men hvorfor skal han tro på en ukendt panikslagen kvinde? Nu er Ryan pludselig det eneste håb for Jessica, og da han tager kampen op med hendes kidnappere, venter der ham et væld af uhyggelige hændelser!

Champagne, rosenblade og levende lys. Alt er nøje planlagt for Kristen og James' romantiske ophold i sommerhuset. Men kl. 4 om natten banker det på døren og udenfor står en ung pige og spørger efter en de ikke kender. En sær og underlig hændelse, eftersom sommerhuset ligger langt ude på landet. Senere kommer hun igen, og det bliver starten på en lang og mareridtsagtig nat, hvor tre mystiske, maskeklædte personer terroriserer det unge par og presser dem helt ud på kanten af, hvad de troede de ville gøre for at overleve.

En fremmed bryder ind i et hus, og tager parret, som bor der til fange. Han binder manden, og i en hel lang weekend, piner han kvinden med sine lege.